Holberg.nu

Er der brug for en ny ... fort�lling?

webmaster@holberg.nu — WED 01.02.2012

Er der brug for en ny fort�lling?Klim og klima.

Anledningen til dette nummer af holberg.nu er at Niels Klim - Holberg's utopiske rejseroman - udsendes p� et ajourf�rt dansk senere i 2012. At det sker er m�gtig fint. Om Holberg's Klim s� vil rykke endnu engang - des�rsag - vil vise sig.

Der er meget at hente i Niels Klim; den er et livligt pust fra engang for l�nge siden; den er morsom og satirisk - omend ikke s� satyrisk at det gjorde noget.

Holberg brugte sine skrifter - ogs� sine tidlige komedier, til at afpr�ve forskellige 'positioner'; fx havde han engang gjort en h�ndv�rksmester, en kandest�ber, til borgmester og tilsvarende havde han tryllet en f�stebonde om til herremand for at 'unders�ge' eller m�ske snarere for at demonstrere hvad han havde fundet ud af som logerende hos sukkerkringlebagerens i en sidegade til K�bmagergade. Nemlig hvad der skete n�r en amat�r blev borgmester eller en drukkenbolt herremand; den ene faldt igennem og m�tte hj�lpes af avek�terne, den anden blev 'reinkarneret' og fremtr�dte fyrigt som brunstig tyran.

Holberg var ikke demokrat - det er der ikke den mindste evidens for - for tiden var ikke til det, men selv om Holberg i tre-fire henseender var ikke blot fremsynet, men s�rdeles fremsynet, s� var han dog solidt forankret i tidens t�nkem�de, b�de i politisk og i �konomisk henseende.

I 1729 slog Holberg sin politiske grundposition grundigt fast b�de for sig selv og for sine omgivelser - d�t gjorde han i det politologiske v�rk Danmarks og Norges Beskrivelse hvor han u-misforst�eligt erkl�rede sig som ikke-demokrat og for Enev�lden, vel at bem�rke for Frederik 4's s�rlige udgave af den, se n�rmere i: Holberg's moralsk-politiske bundlinje (http://holberg.nu/325.htm]]>).

Holberg udviklede sig efter 1729 stadig, men fastholdt sin politiske grundopfattelse uden slinger i dansen; han skrev adskillige historiske v�rker, ofte med v�gt p� at formidle sit stof og sine overvejelser til et bredere publikum - p� dansk; han skrev moralske v�rker - moralpolitiske v�rker - og s� skrev han Niels Klim der udkom i 1741 (2' for�gede 1745). Inspirationen havde Holberg for en stor del hentet i den klassiske litteratur, men ogs� direkte eller indirekte fra forfattere som Bidermann, Swift og flere andre.

Anledningen til dette nummer er 'relanceringen' af Niels Klim, men den dybere baggrund er at 'vi' st�r midt i en alvorlig samfundsm�ssig krise - og at de midler 'vi' i vores del af Verden griber til m�ske ikke er s� gode som 'vi' dr�mmer om. M�ske er de endda med et moderne udtryk; kontraproduktive?

Har 'Holberg' noget at noget at bidrage med? Kan man finde noget relevant i hans v�rker? Har Holberg-forskningen og den holbergske dramatik noget at bidrage med? Eller skal 'vi' bev�ge os i en anden retning?

Sidst i artiklen er der links til Holberg-ting, til en ny Claus Rostrup-udstilling p� Teatermuseet og til nyere klima-materiale, dels p� TV, dels p� internettet, dels i bogform.

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/fortaelling.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/fortaelling.pdf]]>

Bogstavelig talt

webmaster@holberg.nu — MON 24.10.2011

Kenn Andr� Stilling's Alfabet-skulptur for Dan Tur�ll bruges flittigt allerede ... b�de ind- og udvendigt ... som udflugtsm�l og som udfordring ... og som noget der kan bidrage til den lokale lystighed

Men hvad har d�t med Holberg at g�re?

1/ Den f�rste forbindelse mellem den gamle og den unge, mellem Holberg og Tur�ll, kan man finde i at de begge insisterede p� at man m�tte kunne ytre sig frit ... uden censur

2/ Holberg's og Tur�ll's forfatterskaber er meget forskellige, men der er dog �n genre som de begge har fors�gt sig i: den personlige erindring

3/ Kan man ... som tankeeksperiment ... opfatte figuren Tur�ll som 'realiseringen' af �n eller flere af Holberg's komediefigurer?

Der skal nok v�re dem der opfatter unders�gelsen som mere venlig eller im�dekommende over for Tur�ll end over for Holberg ...

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/bogstaveligt.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/bogstaveligt.pdf]]>

Den norske tragedie

webmaster@holberg.nu — MON 08.08.2011

Hvor er det trist ... S� mange mennesker, s� mange unge mennesker har m�ttet lade livet for �n mands skyld.

Det skete ikke langt v�k, ikke under fremmede himmelstr�g, men hos os - i et nordisk land.

Gerningsmanden var ikke en terrorist udefra, men en forkl�dt nordmand der f�rst lod en bombe g� i Oslo ... og dern�st tog til Ut�ya hvor han dr�bte s� mange forsvarsl�se unge mennesker som han kunne.

Anders Behring Breivik hedder han, denne korsfarer udi egen indbildning.

Terror har mange ansigter, men Breivik's er �t af de mest gruopv�kkende, en k�ltrings ansigt.

Terror har et modsvar - demokrati og �benhed.

Ikke at dette modsvar kan forhindre terror i alle tilf�lde. Men demokrati og �benhed er en grundl�ggende foruds�tning for enhver samfundsm�ssig aktivitet - hvor vi st�r i historien.

Norske Jens Stoltenberg og adskillige nordm�nd har sagt det. Alle har de f�lt sig st�rkt ramt af tragedien, og alle er de tr�dt op og har sagt: Vi vil ikke lade os kue eller skr�mme. Vi vil ikke have mindre demokrati og �benhed, men mere. De har alle vidst at terror som d�n der blev udl�st den 22. juli vil kunne indtr�ffe igen ... ogs� i et nordisk land.

Hvad Anders Behring Breivik gjorde m� b�re hans navn. Dermed kan vi placere hans handlinger og det specifikke ansvar for dem.

Dette er n�dvendigt, ikke for at vi kan forst� Breivik i nogen respekterende forstand, men for at vi kan beskrive og forklare hans handlinger og p� d�n baggrund tage de forholdsregler vi mener er de mest hensigtsm�ssige i respekt for det nordiske demokrati og den nordiske �benhed og for at f�re begge dele videre.

Men ved at placere handlingerne - s� �ntydigt - s� pakker vi dem ogs� ind ... og s� opst�r der en risiko for at tingene, d�n slags terrorisme, kan ske igen p� �n eller anden m�de. Den nordiske �benhed til trods lykkedes det jo Anders Breivik at arbejde i det skjulte gennem mange �r og til sidst at gennemf�re sine grufulde og afskyv�kkende handlinger.

Noget kunne derfor tyde p� at vi ikke alene skal st� sammen om det nordiske demokrati og den nordiske �benhed, men at vi ogs� skal t�nke - og handle - indsigtsfuldt og kreativt.

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/tidsindstilling.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/tidsindstilling.pdf]]>

Lone van Deurs, Holberg og Gr�nland

webmaster@holberg.nu — FRI 15.07.2011

Lone van Deurs har netop p� Vandkunsten udgivet bogen Vi g�r gerne langt for vore d�de. Hun var hovedpersonen i to radioudsendelser i DR P1's Vita (ved Helle Solvang). N�rmere info p�:

Du kan sove i Ottos hus: http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2011/06/16102946.htm]]>

og

Lyden af ingenting: http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2011/07/03211804.htm]]>

Udsendelserne kan h�res p� 'adresserne' eller som podcast.

Lone fort�ller i �n af udsendelserne at Holberg var meget interesseret i Gr�nland og gr�nl�nderne. Han s� et par af dem da de bes�gte K�benhavn i 1724 og gjorde omvendinger i kanalerne. Bagefter skrev han nogle steder om hvad man som ... som 'k�benhavner'? ... kunne l�re af de naive og klartskuende nordboer.

Nedenfor et billede fra d�ngang:

Se evt n�rmere om Hans Egede, Holberg og Gr�nland p�:

http://holberg.nu/Groenlaender-Jeppe.htm]]>

Omtale af Palle Petersen's roman om P�k - Aja Ajaja - kan findes p�:

http://holberg.nu/Nedtur.htm]]>

Venlig hilsen og god sommer

Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-110712.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-110712.pdf]]>

Maj-Juni 2011

webmaster@holberg.nu — MON 27.05.2011

Aalborg Teater er i fuld sving med Don Ranudo ... der, som den vell�rde l�ser vil vide, kan staves bagfra ...

Se n�rmere p�: http://www.aalborgteater.dk/Default.aspx?ID=23503]]>

M�ske det ku' interessere en Irma-pige eller to at Rudolf Nurejev's down under ops�tning af balletten Don Quixote har v�ret sendt nogle gange p� DR k i den forgange vinter? Da DR k kanalen netop g�r det s� fortrinligt - hvad genudsendelser ang�r - b�r 'Nurejev' dukke op igen. Her er forel�big et snapshot af Don Q p� vej til kamp med m�llevingen ...

Er man ikke s� glad for d�n form for dans findes der en 'lige ud ad landevejen'-filmudgave med Bob Hoskins som Sancho P og John Lithgow som Don Q ... 'the classic tale of a man's dream' ... og endelig er der mindst 3 danske overs�ttelser at v�lge imellem. F�rst Charlotta Dorothea Biehl's (som kan findes med kr�llede bogstaver og Marstrand's illustrationer) og s� to samtidige - hvor 'kr�llerne' er rettet en smule ud.

Christian Steffensen (Den Danske Skueplads) er g�et sammen med Arnold Busck om at arrangere litterature i det gamle K�benhavn, nogle gange med Holberg p� programmet, nogle gange med H.C. Andersen.

P� sporet af Ludvig Holberg 29. maj, 3., 19. og 25. juni. Tid: 14:00 - 16:00. Start: Marmorbroen, Christiansborg Ridebane. Slut: Arnold Busck, K�bmagergade 49, Kbh. K. Billetter k�bes hos din lokale Arnold Busck. Find din butik p� http://www.tersloesegaard.dk/]]>

P� velvalgte steder opf�rer Christian Steffensen sm� scener fra komedierne. Ligeledes fortolker han et udvalg af sange fra komedierne, og l�ser op fra Holbergs epistler, levnedsbreve, fabler, moralske tanker, epigrammer, satiriske vers o.a. � Hvis det er praktisk muligt sluttes der af p� K�benhavns Universitet i Konsistoriebygningen, der er byens �ldste hus. Her skal vi se den stemningsfulde k�lder fra Middelalderen, samt opleve den smukke m�desal ovenp�; der netop er stedet, hvor den ber�mte Tamperretscene udspiller sig, i Holbergs ustyrlige komedie Maskarade.

Gr�nneg�rds Teatret spiller Henrik og Pernille (og flere andre ting) - se p�: http://www.groennegaard.dk/ ]]>

Tersl�segaard begynder s�sonen Pinsedag:

HOLBERG �RET 2011: Forel�bigt program

�At vise � ikke at pr�dike�

SOMMER�BNINGSDAG S�ndag den 12. juni klokken fra kl.11.30 D�rene �bnes. Man kan spise sin medbragte frokost i haven

Kl. 12.30: introduktion til �rets udstilling KOSTUMER OG TEATER ... Udstilling med Svend Johansens ber�mte plakater med Holbergfigurer og giner med kostumer fra Det kgl. Teater. Introduceres af Preben Harris og scenograf Nina Schi�ttz

�rets Holbergkop pr�senteres. Igen i �r fremstiller Fuldby keramikerne Hans og Birgitte B�rjeson en s�rlig kop som en inspireret kopi af Holberg gamle kop, som st�r p� Tersl�segaard.

�rets bog HOLBERG OG P�DAGOGIKKEN skrevet af lektor Lars Kelstrup, Sor� Akademi, formanden for Dansk Selskab for 1700-talsstudier, S�ren Peter Hansen (Tersl�segaard's nye bestyrelsesmedlem) samt professor, forfatter Thomas Bredsdorff.

Kl. 14.00 For�rskoncert: radiomanden og musikeren Claus Johansen med barokensemblet Flora Danica spiller musik af Holbergs venner og bekendte og Pernille Madsen synger sange fra Den danske Skueplads. Efter musikken serveres kaffe og kage.

Entrebetaling til musikken 50 kr. Bestil for en sikkerheds skyld billet til musikken p� post@tersloesegaard.dk, der er plads til max. 40 personer.

S�ndag den 21. august klokken 11.00 � 16.00 HOLBERGDAGEN

11.00 Formanden Lone van Deurs introducerer Holbergdagen.

11.30 Den store �bningstale holdes af litteraturprofessor ved Syddansk Universitet og n�stformand i Dansk Selskab for 1700-talsstudier, Anne-Marie Mai om Sor� Akademi�s betydning i oplysningstiden.

12-13.30 Markedsboder, frokost fra Moccavan, samt i haven gamle lege fra Holbergs tid ved Gerlev Legepark.

13.30 P� g�rdspladsen: skuespiller og instrukt�r Gitte Siem � bl.a. kendt fra Gr�nneg�rdsteatret - optr�der med Holberg monologer og dialoger til eftertanke.

15.00 i Havestuen: Musikken og Holberg. Musikalsk optr�den i Havestuen ved guitaristen Jesper L�tzh�ft.

Entrebetaling 25 kr. for alle over 16 �r. Till�gsbillet til musikken: Max. 40 pladser a kr. 50,- reserveres p� post@tersl�segaard.dk.

S�ndag den 25. september klokken 14.00 H�STFEST

KL.14.00 Bergen Barokk fremf�rer programmet �A musical Club�.

Frode Thorsen fort�ller om da Holberg var student og aktiv musiker i The Musical Club i Oxford 1706�08. Vi h�rer musik af Corelli, Paisible m.fl. Medvirkende er p� blokfl�jter Frode Thorsen, Hans Knut Sveen p� cembalo og Markku Luolajan-Mikkola p� barokcello. Servering vin og kage.

Entrebetaling til musikken 50 kr. Bestil for en sikkerheds skyld billet p� post@tersloesegaard.dk, der er plads til max. 40 personer.

15.30 PR�SENTATION AF �RETS BYGNINGSISTANDS�TTELSER Ved en stor bevilling fra fonden Brand af 1848 oveni andre fondstilskud til vinduerne er det lykkedes at gennemf�re en lang r�kke istands�ttelser p� Tersl�seg�rd. Rundgang for interesserede ved arkitekt og m�ske ogs� h�ndv�rkere.

Holbergteatret spiller - lige i begyndelsen af skoleferien - en bearbejdelse af Erasmus; det foreg�r i Akademihaven i Sor�, se n�rmere p�: http://www.holbergteatret.dk/]]>

Venlig hilsen og god sommer

Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-110527.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-110527.pdf]]>

Der springes ... ikke?

webmaster@holberg.nu — MON 21.03.2011

Holberg.nu # 44: Der springes ... ikke?

Helle? Fossil?

Jeg kunne have taget udgangspunkt i at Gr�nnegaardsteatret (p� Hofteatret) er g�et i gang med at spille en Holberg-relateret ting, komedien Ludvig - eller m�ske i at DR2 i g�r har afsluttet en dramaserie om Christian 7', Caroline Mathilde og Struensee - men d�t m� blive en anden gang ... for jeg er begyndt at overveje Holberg i forhold til

- Det katastrofale jordsk�lv i Japan,

- Omv�ltningerne i Nordafrika,

- Pirateriet i Ad�n-bugten

- Udviklingen i Latinamerika, ikke mindst i Mexico

og

- Francis Fukuyama's historisk-politologiske overvejelser som han forel�ste om p� CBS for ikke s� l�nge siden. Fukuyama pr�senterede sit udgangspunkt p� en rimeligt lystig m�de: Hvordan kan resten af Verden blive som Danmark?

Forel�sningen har v�ret sendt p� DR2 (se link i # 44).

Det ville v�re mere end m�rkeligt om Holberg kunne 'bruges' uden videre, dvs have noget at sige til os i dag om helt nutidige forhold, men det er selvf�lgelig heller ikke d�r jeg er henne. Men den gode assessor havde nogle synspunkter der er interessante hvis man - for en stund - vil fordybe sig i historien og i historisk dynamik.

Fukuyama synes mig at v�re en god hj�lp i d�n henseende, ogs� selv om han undertiden maler med en vel grov pensel.

I holberg.nu g�res der et fors�g p� at rokke med b�den ... Det b�r tilf�jes at ingen rotter er blevet udsat for pinsler. Vi har - som en vis forsker fra Kalundborg - slet ikke brugt nogen af slagsen. ... Konklsuionen p� fors�get blev at det synes at v�re mere end rimeligt at benytte Holberg som et helle, som en rob�d p� s�en, hvor man funderer over tingene d�ngang og nu ... mens man kv�rner salt p� �ggemaden ... n�r bare man bagefter kommer i land og giver sig til at l�se nutidens problemer p� passende vis.

Venlig hilsen

Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/helle.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/helle.pdf]]>

ad Pommern til

webmaster@holberg.nu — SUN 09.01.2011

Udgangspunktet er et par sider om en overset bog i Peter Christensen Teilmann's kulturliv (omtalt i # 41). Peter Teilmann skrev: 'I H.J. J�rgensens ukendte romanfort�lling Jeppe - rytterbonden fra Bjerget fra 1984, 300-�ret for Holbergs f�dsel, gives et sp�ndende bud p� Jeppe i en kulturhistorisk kontekst'. ... Da jeg l�ste dette blev jeg mere end nysgerrig; her et et par afsnit fra kommentaren:

J�rgensen ville give en fort�lling om en Jeppe der var ung og dristig; en Jeppe som gjorde sig som fremmelig ryttersoldat i Pommern ... som fortsatte som inspireret og energisk rytterbonde med stor lyst til at omv�lte det sj�llandske landbrug ... men som derefter - som vi alle v�d - lod sig forvandle til dobbeltmenneske, til en s�lle og fordrukken hanrej der var mindre v�rd end d�n m�dding han l� p� - og samtidig til en 'hvilende' landsbytyran, en latent trussel mod hele samfundet. Det sidste var hvad Holberg's 'taler�r', baron Niels, sagde henimod slutningen af den holbergske komedie fra 1722. I komedien mistede Jeppe sin Nille og stod efterladt p� marken ... med en forh�nelse at tygge p� ... et par af dommerens penge at forn�je sig med ... og en udsigt til et gadek�r p� tusinde Favne sort vand som end ikke m�nen gad spejle sig i.

J�rgensen's fort�lling er stramt komponeret men fyldt med 'jordn�re' detaljer fra land og by, fra h�r og d�r; hans id� fremst�r ikke som en historisk afhandling men b�res frem af en undertiden overraskende handling og st�ttes af kortskitser over tr�fningerne i Vorpommern; h�r stod Jeppe under d�n f�gtning og d�t slag. At J�rgensen er kyndig i det milit�rhistoriske og har solid erfaring i at undervise i milit�r taktik er der ingen tvivl om, heller ikke om at han har en levende og letflydende pen; om han s� ogs� har skrevet en fort�lling der respekterer den historiske virkelighed og d�t der var psykologisk og socialt muligt, eller om der snarere er tale om en 'kontrafaktisk' eller 'kontrarealistisk' konstruktion kan man diskutere.

Personligt tror jeg ikke s� meget p� hans s�rlige kombination af socialhistorie og psykologi - og jeg er - n�r vi vender os til det fort�lletekniske - ikke s�rlig glad for de mange synsvinkelskift ind og ud af de forskellige personer og rundt om dem; p� mig virker det lidt for 'gammeldags', som en overlevering fra d�n gang hvor en forfatter p� det n�rmeste skulle spille alvidende. ... Men ... p� den anden side ... l�ner man sig tilbage og overvejer J�rgensen's eksperiment - s� kan man tage det som et skub i retning af selv at t�nke n�rmere over Holberg og Jeppe-figurens muligheder og umuligheder - og det er vel ikke s� tosset at f� d�n slags at spekulere p�?

Mens jeg l�ste i romanen og fulgte med p� landkortene kom jeg til at t�nke p� at der var 'noget' med at et par danske 'turister' havde bev�get sig rundt i det nordtyske og i Polen i midt-80'erne og at de var blev taget med 'r�de h�nder' i 1987. Da jeg fik st�vet min hukommelse af og orienteret mig forskellige steder poppede der en spionhistorie op der havde en vis Jens Ellek�r i centrum. Jo mere jeg orienterede mig, desto mere blev jeg bekr�ftet i at der n�sten var tale om en moderne Niels Klim-aff�re. Om Jens Ellek�r har l�st Holberg ... eller J�rgensen ... ved jeg ikke. Her f�lger et uddrag af kommentaren:

N�r jeg finder denne spionhistorie fra 1980'erne interessant i dag ligger det i at den g�r det nemmere at t�nke igennem at oberstl�jtnant J�rgensen's bog - der udkom i d�n periode - desuden handler om en tilsvarende tilspidset periode, tiden under Store Nordiske Krig. Og endelig at den, spionhistorien i sin fulde l�ngde, kan 'l�ses' som moderne pendant til Holberg's roman om 'Niels Klim' ... Spionhistorien og 'Niels Klim' handler begge om at tage til anderledes steder, om at g�re iagttagelser, om at meddele de indsamlede iagttagelser til andre, men ogs� om forskellige m�der at blive klogere p� ... forskellige m�der at r�sonnere p� og forskellige m�der at tage ved l�re af sine oplevelser, s� at de udvikles fra at v�re simple oplevelser og iagttagelser til at blive udkrystalliseret som livserfaringer og egentlige historiske erfaringer.

Holberg t�nkte b�de i Jeppe p� Bjerget og i Niels Klim i sui similis, dvs i at 'komme til sig selv' - om at realisere sig selv p� rimeligt realistiske foruds�tninger; ... men hvad t�nkte den nutidige Klim, efterretningsagent Ellek�r mon i op gennem 1980'erne? Og hvad t�nker han i 'i dag'? Har han foretaget et spring i den ene eller anden retning i lyset af sine egne oplevelser og af hvordan Verden har udviklet sig?

Det korte svar er at Ellek�r (at 'd�mme' efter hans nyligt udgivne 'spionfort�lling') k�rte fast et sted i begyndelsen ... hvor 'nogen' derefter, efter tiden som juniorofficer, venligt hjalp ham videre som l�st tilknyttet efterretningsagent; ... at han gjorde alvorlige fors�g p� at 'flytte sig' efter p�gribelsen i '87, men at han - s� sent som i 2009 - ... tilsyneladende ... er endt med at repetere sin egen historie.

Sidst i # 43 er jeg begyndt at overveje om den holbergske forestilling om sui similis er for 'begr�nset' en forestilling nuomstunder:

Det ligger i enhver 'klassisk' spionhistorie' at spionen kan v�re maskeret - det samme g�lder d�t man spionerer imod - og at der derfor kan blive tale om en de-maskering, s�ledes at man, efter en s�dan, kan s� ... Sandheden? (Derfor, men det er kun et enkelt element i helheden, bliver en diskussion om en spion der evt ikke har forst�et sig selv temmelig kompleks).

Enten begynder man at t�nke i retning af Matroshka'er (dukker inden i dukker) s�ledes at man allerinderst i en temmelig 'be�ndet' Jeltsin s�ger og finder en 'sober' Lenin? Og at man allerinderst i Ole Sohn finder en forf�rdelig bandit som d�n ulv i f�rekl�der han 'er' - if�lge Jyllands-Posten.

Eller ogs� skr�ller man et l�g og finder allerinderst ... ? ... en p�redansk soldat der er parat til at realisere sig selv i Afghanistan ... men som trist nok kan komme hjem p� nye og vaklende beene?

Som man kan fornemme er jeg skeptisk ved at t�nke alt for konsekvent i retning af en inderste Sandhed med stort S og af tanken om at realisere sig selv, selv om den ligger til mit h�jreben ... for d�n forestilling udelukker mere eller mindre at man kan flytte sig fremad, udvikle sig - positivt eller negativt - som f�lge af m�det med Virkeligheden og med dem der befolker den.

Hvis man f�lger Holberg's anbefaling om at str�be efter en sui similis ... er der en vis risiko for at man lander i en s�dan forestilling om en inderste Sandhed.

Erfaringen har p� den ene side l�rt mig at 'man' langt hen er styret af sine gener og sin gode opdragelse, men at man ofte kan se at folk, deres intentioner og l�fter til trods, lander i noget slemt; som Engl�nderen kunne sige: Vejen til Helvede er brolagt med Gode Intentioner.

P� den anden side kan det - engang imellem - lykkes for nogle at udvikle sig i en positiv retning, at blive til noget andet end hvad de 'var' til at begynde med, netop fordi de fik 'noget' ud af at m�de en anden Virkelighed med �bne sanser end d�n de f�rst m�dte.

God forn�jelse og godt nyt�r ...

Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/ad-pommern-til.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/ad-pommern-til.pdf]]>

i denne jueltid

webmaster@holberg.nu — THU 09.12.2010

Povel Juel's temmelig jordn�re bog 'En god Bonde' kan hentes som PDF p�:

http://holberg.nu/i-denne-jueltid.htm ]]>

Dette nummer af holberg.nu har mellemoverskrifterne:

- Om en muldvarp

- og om at efters�tte den

- Povel Juel?

God forn�jelse og godt nyt�r ...

Bj�rn Andersen

PS: I det nye �r agter jeg mig, i overf�rt mening, ad Pommern til ... for nemlig at forf�lge en vis ryttersoldat (Jeppe kaldet) og for at g� p� markvandring med et par yngre 'ornitologer' for at observere 'storke'.

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/i-denne-jueltid.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/i-denne-jueltid.pdf]]>

Holberg og bogen, en empirisk studie. Jeppe og Bidermann. Jernplovens historiske betydning. Povel Juel's bondebog undervejs

webmaster@holberg.nu — SAT 27.11.2010

Holberg og bogen

Forrige fredag forsvarede Jens Bjerring-Hansen sin PhD-afhandling 'Holberg og bogen. Om Peder Paars, socialt forfatterskab og litteraturhistoriens empiriske grundlag'. Det foregik p� Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (p� KUA). Bed�mmelsesudvalget bestod af Lektor, ph.d. Henrik Blicher (formand), K�benhavns Universitet, Ledende redakt�r, dr.philos. Karen Skovgaard-Petersen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Professor, dr.phil. Henrik Horstb�ll, Lunds Universitet. [Billedet: Karen Skovgaard-Petersen og Jens Bjerring-Hansen]

Gunnar Sivertsen's 'Kilden til Jeppe paa Bierget'

I anledning af udgivelsen af Gunnar Sivertsen's 'Kilden til Jeppe paa Bierget' p� Holberg's f�dselsdag 3.12.2010 inviterer Aarhus Universitetsforlag til reception i Hofteatret p� Christiansborg Ridebane med taler af Gunner S. og professor Erik A. Nielsen. Det foreg�r fra kl. 14.30 til 16.30. Alle er velkomne. Museet udstiller ved samme lejlighed jeppep�bjerget.dk, alle tiders Jeppe, i en digital installation, som bl.a. indeholder teatertegninger af Kurt Westergaard. Undervejs vil Niels Vandrefalk tr�de op i sit kostume fra sin Jeppe ... han skriver: 'efter at have �bnet med den "originale klassiske"-Jeppe-figur forvandler jeg ham - ved hj�lp af en maske - til en 14-�rig Jeppe, der ikke vil i skole, fordi kammeraterne mobber ham i hans nye klasse'.

DR k udsender et par ting

DR k udsender - eller genudsender - et par ting i den kommende tid: 'Erasmus Montanus' med Erik Weders�e (i Kaspar Rostrup's instruktion fra 1973). Det er f�rstkommende mandag (29.11.) kl. 21.00 og onsdag (1.12.) kl. 23.40. Om der kommer flere genudsendelser i denne omgang v�d jeg pt ikke. Men det sker, fra tid til anden, at der hentes en Holberg-forestilling frem fra Bonanza-afdelingen - Erasmus eller Jeppe. Klim findes ogs� p� Bonanza. En udsendelse om Hadrian mandag (29.11.) kl. 22.25 med genudsendelse om tirsdagen kl. 16.00. Som m�ske kunne v�re interessant hvis man af og til er henne i 'hans' erindringer ... i Marguerite Yourcenar's 'klassiske' udgave?

Jernplovens historiske betydning

I denne uge forsvarede J�rgen Els�e Jensen sin disputats 'Gensidig afh�ngighed - en arv fra fortiden' p� Institut for Samfundsudvikling og Planl�gning p� �lborg Universitet. Els�e skriver: 'Hvad er det for en fordel, Vesteuropa har haft, siden vestlig civilisation kunne sprede sig og stort set udkonkurrere alle andre af Jordens mange civilisationsformer? Det er det store sp�rgsm�l i international historie. Det enkle svar er, at vestlig civilisation er et indhold i en teknisk kultur, som udbredte sig med oml�ggelsen til plovbrug i det transalpine Europa ca. 1000-1200. N�rmere kan l�ses p�:

http://videnskab.dk/content/dk/kultur/mysteriet_om_den_vestlige_civilisation_lost_af_dansk_forsker]]>

Povel Juel's bondebog

Julen n�rmer sig, s� om et par uger vil jeg l�gge Povel Juel's bog 'En god Bonde' p� 'nettet' dvs med 'latinske' bogstaver og i en forel�big udgave. Tidligere har jeg lagt et par kapitler, nu er det hele bogen. Om Holberg har l�st den jordn�re bog v�d man ikke, men det er temmelig p�faldende at han ... tilsyneladende ... slet ikke kendte til den for d�t var der flere andre der gjorde. Holberg ville nok have kunnet l�re en del af Juel's bog, b�de om at behandle jorden og om forskellige former for g�dning, men ogs� om havebrug ... Imprimatur'en stod historikeren Hans Gram for i oktober 1721. ... Og i 1722 udkom s� bogen, dvs lige f�r 'Jeppe' kom p� scenen for f�rste gang ... Nogle m�neder efter - den 8. marts 1723 - blev Juel henrettet p� Nytorv (ikke Gammeltorv), ... ikke pga sin bondebog men fordi han var g�et Frederik 4's interesser for n�r ... Han havde foresl�et den russiske zar at denne skulle overtage Gr�nland og sende Juel derop i spidsen for en ekspedition; Juel n�vnede mig bekendt ikke den afrejste Hans Egede med �t ord. D�t gjorde til geng�ld Holberg ...

Venlig hilsen Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-101127.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-101127.pdf]]>

P� sporet af noget � Arrangementer

webmaster@holberg.nu — WED 10.10.2010

Peter Teilmann's nye bog 'Kulturliv'

En kommentar kan findes i holberg.nu # 41/2010 p�:

http://holberg.nu/paa-sporet-af-noget.htm]]>

PDF-udgave til print kan findes p�:

http://holberg.nu/paa-sporet-af-noget.pdf]]>

Der er noget meget tiltalende, n�rmest afv�bnende ved Peter Teilmann. Han er vidunderligt nysgerrig ... og st�rkt engageret i sine forehavender - her g�lder det de s�re m�der kulturlivet og kulturinstitutionerne udvikler sig p� nuomstunder.

Forleden udgav Samfundslitteratur Peter Teilmann's h�nd- og diskussionsbog Kulturliv (institutioner, praksis og formidling) og jeg var s� heldig at blive suget ind i dagens centrum, Hofteatret.

Jeg var ogs� s� heldig at f� stukket bogen ud i forvejen, ikke p� papir - men som PDF. �rsagen var at bogen - p� d�t tidspunkt - 'kun' var p� trapperne. Men jeg er temmelig glad for at have f�et bogen p� netop d�n m�de, for det g�r den meget mere h�ndt�rlig - jeg kan s�ge i bogen, jeg kan forst�rre og formindske, jeg kan have den med p� min b�rbare ... m�ske endda p� en b�rbar af inderlig kompakt karakter.

Om det var en nutidig Jeppe Peter Teilmann fortalte om da vi fik 'historien' om kvinden der faldt om p� Hovedbanen v�d jeg ikke, men jeg er ret sikker p� at Peter og jeg ser ret s� forskelligt p� Holberg's komedie. Han er langt mere 'positiv' end jeg er, men d�t skal nu ikke skille os ad.

Apropos. Som man vil vide g�r Jeppe p� Det Kongelige Teater med Henning Jensen i titelrollen

Holbergsamfundet arrangerer bes�g p� Teatret den 29. november, overv�relse af forestillingen og en tur - om ikke i Jakob's smugkro - s� dog i Nyhavn med en glimrende mulighed for at falde i.

Samfundet skriver (til dem der er p� maillisten):

Mandag d. 29. november g�r et forh�bentlig talst�rkt Samfund i Det Kongelige Teater for at se Jeppe p� Bjerget i Christoffer Berdals ops�tning med Henning Jensen i titelrollen.

Vi m�des kl. 19.00 i Skuespilhuset p� Sankt Ann� Plads, n�rmere bestemt den s�kaldte 'Henkel-lounge' (sp�rg i foyeren), hvor der afholdes en lille forestillingsintroduktion for Samfundet. Her vil Jeppe-eksperten Gunnar Sivertsen forberede os p�, hvad vi skal se, forh�bentlig flankeret af en af ops�tningens bagm�nd.

Efter forestillingen drager vi i Nyhavn for at udbringe en sk�l for baronen i anledning af f�dselsdagen senere p� ugen.

Hvert medlem k�ber selv billet. S�ledes kan man v�lge de pladser, der passer den enkelte bedst. (T�v ikke med bestillingen, forestillingen g�r godt.)

Af hensyn til den praktiske planl�gning vil vi helst have besked om, hvorvidt I deltager. G�ster er mere end velkomne. [...].

Vel m�dt!

Det er f�rste gang i 25 �r, at Jeppe p� Bjerget er p� nationalscenens plakat. Det er fjerde gang Christoffer Berdal (f. 1967) instruerer Holberg og f�rste gang p� Det Kongelige Teater. Tidligere har han st�et for Absolut Holberg (2000), Erasmus Montanus (2007) og Den Stundesl�se p� Gr�nneg�rdsteatret. For Henning Jensen er stykket omvendt et farvel til nationalscenen. Jeppe er hans afskedsforestilling.

Ph.d-forsvar

Inden da l�ber et andet Holberg-arrangement af stabelen, som vi h�ber, I vil overveje. Fredag d. 19. november 2010 forsvarer Jens Bjerring-Hansen (Samfundets kasserer) sin ph.d.-afhandling Holberg og bogen. Om Peder Paars, socialt forfatterskab og litteraturhistoriens empiriske grundlag. Forsvaret finder sted p� K�benhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 120, auditorium 22.0.11, kl. 13(00). � Alle er velkomne!

Holberg i Sor�

F�rstkommende mandag er der et arrangement i Caf� Ludvig i Sor�. Niels Vandrefalk skriver:

Giv os en h�nd!

En teaterglad aften i Kulturcaf� Ludvig, Ingemannsvej 5, Sor�

Mandag 25. oktober kl. 19.30 samler vi alle teaterinteresserede fra Sor� og resten af Sj�lland til s�sonoptakt i vores st�tteforening.

Vi fort�ller om arbejdet med n�ste �rs �Erasmus�-produktion, l�gger op til id�en om en Holberg-festival i 2012 - og viser den ber�mte 'Morlille er en sten'-scene. Med de masker, som blev lavet p� Teatercamp 2010 Talentpleje.

Venlig hilsen Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-101020.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-101020.pdf]]>

holberg.nu p� bes�g p� Frilandsmuseet og i Teatermuseet

webmaster@holberg.nu — FRI 03.09.2010

H�st

Frilandsmuseet h�stede p� livet l�s l�rdag 28. august og s�ndag 29. august. Det er vist f�rste gang i mands minde at man har gjort d�t, i �vrigt er initiativtagerne kvinder? Anja J�rgensen og Louise Windfeldt. Man havde tils�et en mark med �landshvede ved Fuglevad og tre vestjyske marker mod Brede, �n med svedjerug, �n med v�rrug og �n med n�gen byg.

Se n�rmere i artiklen p�:

http://www.nationalmuseet.dk/graphics/Klub/April10_AJ_LW.pdf]]>

P� billedet ses en hestetrukken selvbinder i den n�gne byg. Her var to heste sp�ndt for, nogle af g�sterne mente at det var almindeligt med tre. Selvbinderen kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet og var et stort teknologisk fremskridt; indtil da h�stede man med le ... og det kunne man se p� rugmarkerne.

Den k�kke bondekone i baggrunden th var nede for at hj�lpe med selvbindergarnet.

I baggrunden tv ses en herreg�rd fra Djursland

P� m�lledagen (s�ndag) kunne man se maling af korn p� Ellested vandm�lle - og f� en pose rug med hjem, ikke fra de 'vestjyske' marker, men af noget 'importeret' k�bekorn.

P� g�rden ved K�lvr� kunne man se - og smage - bagning af nogle der kunne deres kram ... og dialekt. Jeg forstod ikke et ord, var der en purk der sagde til J�rgen Selvbinder - hvorefter han fik det oversat til 'dansk'. Den ene dag var det groft br�d, den anden dag rugbr�d.

�kologiske h�stdage

'L�rdag og s�ndag d. 4. og 5. september 2010 inviterer �kologisk Landsforening og omkring 100 �kologiske landbrug til �kologiske H�stmarkeder over hele landet. Kom ud p� en g�rd n�r dig og oplev, hvad der ligger bag den danske verdensrekord i �kologisk forbrug':

http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-om-oekologi/oeko-nyheder/2010/sep/kom-til-danmarks-stoerste-oekologiske-hoestfest.aspx?utm_source=email&utm_medium=Nyhedsbrev&utm_content=CenterNyhed-1-LaesMere&utm_campaign=Nyhedsbrev_02_september_2010]]>

Golden Days ...

Klik p� denne linie hvis du vil t�ttere p�]]>

1700-tallet - globalisering, gossip og gr�dighed

Festival fra 3. til 26. september

Se n�rmere om de forskellige arrangementer p�:

http://festival.goldendays.dk/forside]]>

Teatermuseet i K�benhavn

Teatermuseet har netop f�et ny direkt�r, Peter Christensen Teilmann, som torsdag 2.9.2010 �bnede en udstilling om 1700-tallet. Peter er den unge mand i den fjerneste ende af billedet ... Han holder sin �bningstale i h�nden.

Holberg var der ogs� et sted, i det mindste som montre og elektronisk installation ... som man kunne bes� ...

En nyligt pensioneret tegner fra det jyske, der havde udl�nt en Holberg-tegning, kom forbi og bes�. Desuden var der mindst �n kortklippet herre med kr�llet hvid ledning der stak ud af det ene �re.

Teatermuseet vil g�re forskelligt for at udvide sit perspektiv i de kommende �r. Det er vist ingen hemmelighed at de �konomiske forhold nuomstunder er mere end vanskelige. Forh�bentlig kommer det ikke til at g� Peter som det gik �n af hans forg�ngere, Enevold Brandt - i �vrigt udg�et fra Holberg's universitetsskole i Sor�.

Venlig hilsen Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-100903.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-100903.pdf]]>

'Opsamling' siden sidst, Holberg-arrangementer p� Det Kongelige Bibliotek og ny kulturaftale er undervejs i Midt- og Vestsj�lland

webmaster@holberg.nu — THURSDAY 19.08.2010

'Opsamling' siden sidst, Holberg-arrangementer p� Det Kongelige Bibliotek og ny kulturaftale er undervejs i Midt- og Vestsj�lland

K�re * * *

S�ndag den 15. august var der Holbergdag p� Tersl�segaard fra kl. 11 til kl. 16

Se n�rmere om programmet p�:

http://www.tersloesegaard.dk/]]>

Der er et nummer af holberg.nu undervejs med Peter Wagner's opl�g om h�rplanten og om dyrkningen af den p� Holberg's tid ... Det udkommer formentlig omkring 1.9.2010

Frilandsmuseet har �bent endnu (med fri adgang b�de fra Hovedindgangen og fra Brede). Der er meget at se p� som kan have en vis relevans ift Holberg og 1700-tallet, fx den sk�ve Pebringeg�rd (som Martin A. Hansen har skrevet en smule om). Der er en stubm�lle (hvor Frilandsmuseets m�llerfolk af og til viser rundt). Og s� er der byg- og rugmarkerne i d�n ende der vender mod Brede.

http://www.natmus.dk/sw54681.asp]]>

H�r kan man l�se om museets nyeste viden og forskningsprojekter, bl.a. om Korn og K�l - og om trampestien gennem bygmarken.

I nyhedsbrevet for en uge siden var der noget om dyrkningen af markerne p� Frilandsmuseet.

Der har siden sidst v�ret en indslag herom i DR's alletiders historie (udsendelsen omhandlede ogs� Trekronerfortet), se n�rmere p�:

http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2010/08/13140049.htm]]>

Det Kongelige Bibliotek har snart noget Holberg p� programmet. KB skriver:

mandag 6. september kl. 19 Dronningesalen

Holberg som r�-teater

Kulisser, kostumer og andre �overfl�digheder� sk�res v�k til fordel for en n�gen og intens teateroplevelse n�r instrukt�ren og dramatikeren Gerz Feigenberg sammen med Det Kongelige Bibliotek bringer Holberg til live i anledningen af Goldendays 2010. Sammen med en r�kke skuespillere, vil han forvandle Diamantens scene til et Holberg-univers, hvor dansk teaters store kosmopolit vil genopst� i en dramatisk iscenes�ttelse indrammet i billeder, lyd og breve fra Det Kongelige Biblioteks samlinger.

Ludvig Holberg var en dybt vision�r, radikal, sprog- og litteraturfornyer. Han var i ordets sande forstand en veritabel latiner og langt mindre dansk og norsk end europ�isk! Han udgav b�ger p� fransk, tysk og latin og tilbragte flere �r med at vandre til fods rundt i Europa. S�rligt Frankrig og Italien var han tiltrukket af � hvilket hans store dramatiske arbejde i h�j grad afspejler.

Hans produktivitet er imponerende og n�sten ubegribelig i sit omfang. Man siger om ham, at han producerede, hvad der svarer til en kronik om dagen hele sit liv. Han var en virtuos t�nker og kunstner, som har befundet sig i et uafbrudt � og misundelsesv�rdig - skabende flow hele sit voksenliv. Dermed satte han ogs� markant aftryk p� det litter�re verdensbillede i Norden..hvor han er blevet kaldt dansk og norsk litteraturs grundl�gger. Men havde han overhovedet et liv ud over b�gerne og teatret? Kan en s� udtalt kunstner og teatermand leve et helt liv uden kvinder? � eller m�nd? Og er det faktisk muligt at kanalisere hele sin libido ud i intellektuelt arbejde?

Oplev Holberg som r�-teater i Den Sorte Diamant.

Dramatiker, instrukt�r, skuespiller: Gerz Feigenberg

Producent: Lise Bach Hansen

pris 170 kr. / Diamantklub 120 kr. / stud. 80 kr.

onsdag 8. september kl. 16.30-18.30

Receptionen, Den Sorte Diamant

Golden Days

P� sporet af Ludvig Holberg - en dramatiseret byvandring

Diamantklubben og LITTERAturen.dk pr�senterer: byvandring med skuespilleren og sangeren Christian Steffensen.

Ta� med p� en dramatiseret byvandring gennem 1700-tallets K�benhavn, hvor ordene, husene, gaderne, replikkerne og pladserne f�r nyt liv og andre former. Skuespilleren og sangeren Christian Steffensen, guider publikum gennem hovedstadens sn�rklede gader, hvor han �iscenes�tter� ruten ved hj�lp af forfatterens v�rker.

pris 75 kr. / Diamantklub 55 kr. / stud. 55 kr.

Kulturaftale Midt- og Vestsj�lland 2011-2014

Sor� Kommune har forleden lagt information p� internettet - se: http://polweb.nethotel.dk/soroe07 [se under Kultur- og Fritidsudvalget]

Der st�r sp�ndende ting om kulturforhold, om kulturformidling til b�rn og unge, om samvirket mellem professionelle kunstnere og b�rn og unge, om talentudvikling m.v.

S� vidt jeg hurtigt har s�t, s� n�vnes Holberg ikke ved navn - men derfor kan han sagtens v�re til stede alligevel.

Et mindre antal af kulturinstitutionerne p� Sor�-kanten har afgivet h�ringssvar, andre ikke. Fx har jeg fundet bem�rkninger fra Vestsj�llands Museum, men ikke (umiddelbart) noget fra Sor� Musiske Skole - og heller ikke fra Sor� Akademi eller fra Ludvig Holberg Museet p� Tersl�segaard ...

Venlig hilsen Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-100820.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-100820.pdf]]>

Holbergdagen p� Tersl�segaard, "Niels Klim" i nyovers�ttelse og andre ting

webmaster@holberg.nu — FRI 13.08.2010

Holbergdagen p� Tersl�segaard, 'Niels Klim' i nyovers�ttelse og andre ting

S�ndag den 15. august er der Holbergdag p� Tersl�segaard fra kl. 11 til kl. 16. Se n�rmere om programmet p�:

http://www.tersloesegaard.dk/]]>

Der har v�ret et arrangement p� Sch�fferg�rden i J�gersborg hvor Karen Skovgaard-Petersen og Peter Zeeberg fortalte om det dansk-norske digitaliseringsprojekt og s�rligt om den nye overs�ttelse af Niels Klim.

Der best�r, siger Peter Zeeberg, en 'overenskomst' mellem l�sere og overs�tter om at ramme et autentisk, nutidigt dansk. Men opst�r der s� ikke et problem n�r talen er om Niels Klim?

Omtale, billeder, links og diskussion kan findes i holberg.nu # 39:

http://holberg.nu/fra-latin-til-dansk.htm]]> - en PDF til print kan hentes fra samme sted.

Salonoplysning? K�benhavns Museum er undervejs med et projekt om oplysningens saloner, der er arrangementer hver onsdag i september; overskrifterne er: Terra incognita. Koketteri. Utopier og Luftkasteller. Mandighed

Der arrangeres ogs� temature ud i 1700-tallets K�benhavn - der er fokus p� nye ansigter i enev�ldens by. Se n�rmere p�:

http://www.copenhagen.dk/dk/det_sker/oplysningens_saloner/]]>

Byhistorisk seminar. I oktober afholder Dansk Center for Byhistorie, Dansk Komit� for Byhistorie, Frilandsmuseet og Brede V�rk et byhistorisk seminar p� Brede V�rk. Alle interesserede er velkomne! Se invitation, program og tilmelding p�:

http://www.natmus.dk/graphics/natmus2004/images171px/friland/Filmogkort/maps/byhistorisk%20seminar%2C%202010.pdf]]>

Frilandsmuseet har �bent endnu (med fri adgang b�de fra Hovedindgangen og fra Brede). Der er meget at se p� som kan have en vis relevans ift Holberg og 1700-tallet, fx den sk�ve Pebringeg�rd (som Martin A. Hansen har skrevet en smule om). Der er en stubm�lle (hvor Frilandsmuseets m�llerfolk af og til viser rundt). Og s� er der byg- og rugmarkerne i d�n ende der vender mod Brede.

http://www.natmus.dk/sw54681.asp]]>

H�r kan man l�se om museets nyeste viden og forskningsprojekter, bl.a. om Korn og K�l - og om trampestien gennem bygmarken.

Venlig hilsen, Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-100813.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-100813.pdf]]>

Niels Klim og andre ting denne sommer - is�r hvis den regner v�k

webmaster@holberg.nu — MON 21.06.2010

Niels Klim og andre ting denne sommer - is�r hvis den regner v�k

Frits Helmuth som fort�lleren i Klim

Nogle har opdaget det, at man kan hente en god h�ndfuld Holberg i dr.dk's kasse med ting og sager, det drejer sig om Niels Klim (1984), Jeppe p� Bjerget (1984) og Erasmus Montanus (1973), men ogs� om Jean de France (1977), Den Stundesl�se (1963) og Den V�gelsindede (1978). Man skal formentlig have en dansk netforbindelse for at kunne se tingene.

Seertal er medtaget (som de var omkring 19.06.2010). Nogle af tingene i rodekassen er p� det senere blevet vist af k-kanalen; det g�lder (s� vidt jeg ved) Erasmus Montanus, men fx ogs� Hans Kirk's Fiskerne og Erik Kjersgaard's Danmarkshistorie.

Alle 'ting' ligger i flv-format (som de fleste browsere kan tackle - evt. efter at have hentet en flv-l�ser). Det er (normalt) ikke nogen god id� at se tingene over en hel sk�rm. N�r tingene vises af k-kanalen bruges MPEG-4-formatet.

Hvis man v�d hvordan kan man downloade alle de n�vnte ting til egen computer; det kan v�re praktisk hvis man ikke er koblet p� nettet n�r man vil se tingene. Fx kan man bruge en gratis applikation som 'DownloadHelper' (der virker fortrinligt sammen med en Firefox Browser), se evt.: http://www.downloadhelper.net/]]>

NIELS KLIMS UNDERJORDISKE REJSE [3 dele]

Link: http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/TV-t_klassikere.htm]]> [Klik derefter p� stykket]

Niels Klims underjordiske rejse 1' del. Spilletid 01:08:00. 1984-12-25. Vist gange: 808. En fantasi i tre dele over Ludvig Holberg's roman. Niels Klim, en selvbevidst ung teolog fra Bergen, falder gennem en klippespalte ned i jordens indre. Han lander p� planeten Utopia, hvor alle fornuftsv�sener er tr�er, som ikke �nsker, at der bliver bragt uorden i naturens egen balance.

Manuskript: Kaj Nissen og Kaspar Rostrup. Instruktion: Kaspar Rostrup. Scenografi: S�ren Breum. Kostumer: Lone Ernst. Komponist: Fuzzy. Kapelmester: B�rge Wagner. Danseinstruktion: Dinna Bj�rn. Teknisk producer: Leon Munkholm.

Medvirkende: Frits Helmuth (Fort�lleren og Niels Klim); Thorkild Demuth (Bjerggubben); Benny Hansen (Daglejeren); Bodil Udsen (1. tr�); Gyda Hansen (2. tr�); William Kisum (3. tr�); Olaf Nielsen (4. tr�); J�rgen Melskens (5. tr�); Berrit Kvorning (6. tr�); Marie-Louise Coninck (7. tr�); Thomas Eje (8. tr�); Inger Gleerup (Nehek); Lars Lun�e (Joktan); Gotha Andersen (Kilak); Susse Wold (Palmka); Preben Lerdorff-Rye (Overhovedet); John Hahn-Petersen (Rasbaki); Olaf Ussing (egetr�); Otte Svendsen (egetr�); Kai Holm (egetr�); Desuden medvirker: Radiosymfoniorkestret, Radiounderholdningsorkestret, Radiokammerkoret og Radiokoret.

Niels Klims underjordiske rejse 2' del. Spilletid 01:00:29. 1984-12-30. Vist gange: 207. En fantasi i tre dele over Ludvig Holberg's roman. Efter at v�re blevet forvist fra tr�ernes planet kommer Niels Klim til et land p� jordklodens inderside, som befolkes af pyntesyge og liderlige aber.

Manuskript: Kaj Nissen og Kaspar Rostrup. Instruktion: Kaspar Rostrup. Scenografi: S�ren Breum. Kostumer: Lone Ernst. Komponist: Fuzzy. Kapelmester: B�rge Wagner. Danseinstruktion: Lise La Cour. Teknisk producer: Leon Munkholm

Medvirkende: Frits Helmuth (Fort�lleren og Niels Klim); Axel Str�bye (Borgmesteren); Claus Ryskj�r (1. r�dmand); Ulf Pilgaard (2. r�dmand); Christoffer Bro (3. r�dmand); Finn Storgaard (Silkeaben); Michael Lindvad (Hofmarskallen); S�ren Carlsb�k (Pynteaben); Jens Okking (Kejseren); Birgit Sadolin (Kejserinden); Per Pallesen (Abekatteudr�beren); Bertel Lauring (Kaptajnen); Ole Thestrup (1. mardak); Troels II Munk (2. mardak); Musikinstrumenter: Aage Poulsen, Anne Sonnerup, Mette Rindhold, Jette Buchwald, Nina Herl�v, Vibeke Roland, Kirsten Wulff, Mette Hocke, Louise Midjord. Desuden medvirker: Radiosymfoniorkestret, Radiounderholdningsorkestret, Radiokammerkoret, Radiokoret.

Niels Klims underjordiske rejse 3' del. Spilletid 01:15:16. 1985-01-01. Vist gange: 219. En fantasi i tre dele over Ludvig Holberg's roman. I landet Qvama bliver Niels Klim modtaget som solens s�n af indbyggerne, der til en afveksling er rigtige mennesker. De tyranniseres af vilde dyr og har aldrig t�nkt p� at forsvare sig. Men Niels Klim ved, hvordan man fremstiller krudt og og kanoner.

Manuskript: Kaj Nissen og Kaspar Rostrup. Instruktion: Kaspar Rostrup. Scenografi: S�ren Breum. Kostumer: Lone Ernst. Komponist: Fuzzy. Kapelmester: B�rge Wagner. Danseinstruktion: Lise La Cour. Teknisk producer: Leon Munkholm.

Medvirkende: Frits Helmuth (fort�ller og Niels Klim); Louis Miehe-Renard, (Kong Casba); Gerz Feigenberg, (Prins Timuso); Dalia Safir, (Prinsesse Ralac); Flemming S�rensen, (Kalak); Baard Owe, (Tomopoloko); Joen Bille, (Hanegeneralen); John Larsen, (Bj�rnegeneralen); Troels II Munk, (Tigerofficeren); J�rn Gottlieb, (Qvamit); Jan Hillers, (Qvamit); Niels Weyde, (Qvamit); Torbj�rn Hummel, (Qvamit); Mogens Nielsen, (Qvamit); Freddy Steckel, (Qvamit); Tommy Kenter, (Qvamit); Morten Eisner, (Qvamit); Birgit Conradi, (Qvamit); Ebba N�rager, (Qvamit); Graziella Hsu, (Qvamit); Fritze Hedemann, (Qvamit); Ida Roos Lefmann, (Qvamit); G�glere: Ahmed Ramani, Tom Thomasen, 'Togani' Harry Martinussen, Morten Flyverbom, Lise Stegger. Desuden medvirker: Radiosymfoniorkestret, Radiounderholdningsorkestret, Radiokammerkoret, Radiokoret.

Hvalfisken med Niels Klim er strandet ved kysten ud for Qvama.

JEPPE P� BJERGET [2 dele]

Link: http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/TV-t_scenen.htm]]> [Klik derefter p� stykket]

Jeppe p� Bjerget, 1' del. Spilletid 01:07:01. 1984-12-03. Vist gange: 1418. P� Ludvig Holbergs 300 �rs f�dselsdag transmitteres direkte fra Det kgl. Teater komedien om bonden Jeppe, der drikker. Ikke alene tugtes han af konen, Nille, men han uds�ttes ogs� for en intrige af de lokale magthavere, som oph�jer ham til baronens seng og sidenhen fornedrer ham til m�ddingen. Instruktion: Henning Moritzen. Komedie af Ludvig Holberg. Musik: Fuzzy. Producer: Marianne Albrechtslund.

Medvirkende: Ole Ernst, skuespiller; Kirsten Olesen, skuespiller; Ole Thestrup, skuespiller; Asger Reher, skuespiller; S�ren Spanning, skuespiller; Paul Hagen, skuespiller; Helge Scheuer, skuespiller; S�ren Rode, skuespiller; Paul H�ttel, skuespiller; S�ren Steen, skuespiller; Ilse Rande, skuespiller; Beate Brostr�m, musiker; Per Enokson, musiker; Johan Korsfeldt, musiker; Jan Hartvigsen, musiker; Thomas Jensen, musiker; Henning Moritzen, skuespiller; Martin Miehe Renard, skuespiller; Henrik Bering Liisberg, teaterdirekt�r; Leif Petersen, forfatter; Stig Hoffmeyer, skuespiller.

Jeppe p� Bjerget, 2' del. Spilletid 01:46:01. 1984-12-03. Vist gange: 508.

ERASMUS MONTANUS

Link: http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/diverse_drama.htm]]> [Klik derefter p� stykket]

Spilletid 01:25:36. 1973-01-01. Vist gange: 2480. Skuespil af Ludvig Holberg. Instruktion: Kaspar Rostrup. Producer: Leon Munkholm. Musik: Erik Axel Wessberg.

Medvirkende: Erik Weders�e; Ole Larsen; Marie Brink; Lone Hertz; Ejner Federspiel; Guri Richter; Benny Hansen; Buster Larsen; Poul Reichhardt; Preben Lerdorff Rye; Per Goldschmidt; Niels Borksand.

JEAN DE FRANCE

Link: http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/TV-t_scenen.htm]]> [Klik derefter p� stykket]

Spilletid 01:38:37. 1977-01-23. Vist gange: 569. Optagelse fra Det kgl. Teater af Ludvig Holbergs skuespil. Instruktion: John Price. Producer: Per Eltang.

Medvirkende: Ebbe Rode; Pouel Kern; Steen Springborg; Inge Margrete Svendsen; Flemming Enevold; Paul Hagen; Benny Hansen; Karen Berg; Ann-Mari Max Hansen; Paul H�ttel; Claus Lembek.

DEN STUNDESL�SE

Link: http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/TV-t_skrud.htm]]> [Klik derefter p� stykket]

Spilletid 01:13:18. 1963-12-26. Vist gange: 1104. Komedie af Ludvig Holberg. Bearbejdelse og instruktion: Edvin Tiemroth.

Medvirkende: Helge Kj�rulff-Schmidt; Birgit Sadolin; Susse Wold; Sigrid Horne-Rasmussen; Ole Wegener; Elith Foss; Hugo Herrestrup; Axel Str�bye; Flemming Dyjak; J�rgen Green; S�ren Rode; Erik Paaske; Keld Markuslund; Ego Br�nnum-Jacobsen; Vals� Holm; William Bewer; Emil Hass-Christensen; Arthur Jensen; Alice Sterup-Hansen; Henning Moritzen.

DEN V�GELSINDEDE

Link: http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/TV-t_skrud.htm]]> [Klik derefter p� stykket]

Spilletid 01:53:11. 1978-12-26. Vist gange: 846. Komedie af Ludvig Holberg. Musik af Fuzzy. TV-bearbejdelse og instruktion: Klaus Hoffmeyer. Producer: Knud Franck.

Medvirkende: Anne Birch; Sanne Larsen; Ole Westh-Madsen; Anne Jensen; Nis Bank-Mikkelsen; Merete Gro Hegner; Arne Hansen; Ulla Henningsen; Niels Hinrichsen; Per Klok; Allan Frank Larsen; Alf Lassen; Kim Veisgard; Troels II Munk; Max Hansen; Hugo �ster Bendtsen; Jan Wilhelmsen; Niels Martin Carlsen.

God sommer, Bj�rn Andersen

Denne 'side' har adressen: http://holberg.nu/nyheder-100621.htm]]>

En PDF til print kan findes p�: http://holberg.nu/nyheder-100621.pdf]]>

Holberg.nu juni 2010

webmaster@holberg.nu — SUN 13.06.2010

Holberg.nu juni 2010

Holbergteatret i Sor� er undervejs med en ganske s�rlig udgave af Mascarade

Der er tale om en 'Comoedie udi tre Acter om bl�ndv�rk og bedrag, spin og sexarbejde � frit efter Holbergs �Mascarade� og �De Usynlige�'.

Mascarade spilles 29.06-03.07.2010 i Museumsg�rden (hvor der sidste �r blev spillet Den Stundesl�se). Madkurve kan k�bes. Se n�rmere p�: http://www.holbergteatret.dk]]>

Holbergsamfundet holder m�de p� Sch�fferg�rden i J�gersborg mandag 21.06 kl. 19.00-22.00

Der er f�rst generalforsamling og derefter et opl�g af Karen Skovgaard-Petersen. Hun vil fort�lle om Holberg-digitaliseringsprojektet som hun leder den danske del af.

Holbergsamfundet er g�et i gang med at etablere en digital mailingliste. Medlemskab koster 100 DKK pr. person pr. �r. N�rmere information kan f�s hos formanden Sune Berthelsen, tlf +45 3526 1941

M�lledag s�ndag 20.06. - fx p� Tadre M�lle i Elverdamsdalen og p� Frilandsmuseet i Brede

Tadre M�lle: http://www.roskildemuseum.dk/Default.aspx?ID=116]]>

Frilandsmuseet i Brede: http://moellerlaug.dk/index.php/hvem-er-vi/34-moller/69-dansk-molledag-2010]]>

En tilf�jelse om Holbergs brokkerier over Verup-b�nderne og �n om hans nummer med m�llerkonen

J�rgen Mogensen fra Dianalund spurgte mig - da vi var henne ved lokalarkivet for at se p� kortene d�r - om jeg var st�dt p� en 'historie' om at Holberg havde v�ret i karambolage med b�nderne i Verup om prisen p� t�rv? Han havde h�rt historien 'for mange �r siden' p� et foredragsm�de i Folkeuniversitetet i Sor�, men ikke siden fundet nogen omtale.

En anden efters�gning f�rte mig et par uger efter til H.G. Olrik's artikelsamling fra 1934 - Nogle Holbergiana - og her stod 'historien'.

Der er ikke overleveret nogen dokumentation med Holberg's h�ndskrift, derimod et brev fra juni 1752 som Henrik greve af Reuss, havde sendt til akademiets ridefoged p� Hellestrup, Christian Hviid. I brevet er det refereret hvad sagen handlede om og det fremg�r - et stykke ad vejen - hvad Holberg har ment og tilkendegivet. [Brevet er aftrykt i holberg.nu nr. 38]

Brevskriveren, Henrik 6' greve af Reuss, var d�n der - nogle �r i forvejen - som kongelig amtmand havde forhandlet med Holberg om hans eventuelle testamentariske gave til det kongelige akademi i Sor�, og han var i skrivende stund akademiets overhofmester - dets 'administrerende direkt�r'.

Adressaten, Christian Hviid, var ridefoged p� Hellestrup Gods som sammen med Nidl�se Ladegaard var kommet under Akademiet i maj 1751. Hviid blev senere forvalter for Akademiets nordlige distrikt og flyttede til Tersl�segaard. Ridefogeden d�r - Carsten Flasbye - forblev ved Tersl�segaard, men som forpagter. Flasbye havde formentlig v�ret skriver for den forrige ridefoged, Frederik Bjerre, og var antaget som foged af Holberg ved Bjerre's d�d i 1752 [Bjerre blev begravet 25.04.1752].

'Historien' kan have v�ret denne:

1/ Holberg havde testamenteret Brorupgaard og Tersl�segaard til Frederik 5's Akademi i 1747 og var blevet baron. Holberg ejede desuden Orebogaard der ikke var en herreg�rd, men en 'ufri' ejendom med 14 tdr. hartkorn, noget skov p� godt og vel 6 tdr. - og 9 huse. Holberg havde k�bt g�rden af Johan Severin Bentzon samtidig med at han havde k�bt Brorupgaard af ham (1740, sk�de 1741). Noget af ejendommen l� p� mosejord hvor der kunne graves t�rv.

2/ I 1751 kom Hellestrup Gods med Nidl�se Ladegaard under Akademiet. De Nidl�se Bye-M�nd - dvs f�steb�nderne i Nidl�se - og forpagteren af ladeg�rden har - formentlig - villet d�kke deres behov for at sk�re t�rv som man hidindtil havde gjort. M�ske har de k�bt den n�dvendige t�rvesk�re-ret hos f�sterne p� Orebo? Da Holberg opdagede at der blev solgt t�rvesk�re-ret hos ham, men uden at han var blevet inddraget og uden at han fik betaling for det - eller tilstr�kkelig betaling for det - har han nedlagt forbud mod handelen. Forbuddet kan ikke have rettet sig direkte, men nok indirekte, mod f�steb�nderne i Nidl�se og den omtalte forpagter for de befandt sig uden for hans jurisdiktion. Derimod kan det have rettet sig direkte mod hans egne f�stere i Orebo.

3/ Efterf�lgende, m�ske i efter�ret 1751, har f�steb�nderne i Nidl�se, forpagterens p� Nidl�se Ladegaard og b�nderne i Verup fundet hinanden, de har aftalt vilk�r og en pris som begge parter sandsynligvis har fundet rimelig. Tilbage har Holberg st�et med en n�se der var noget l�ngere end han br�d sig om; i d�n forbindelse har Akademiet - over for d�n enkelte f�ster man havde i Verup - tilkendegivet at man ikke ville acceptere at han solgte t�rvesk�re-ret til f�steb�nderne i Nidl�se m.fl.; d�t ville man betragte som en misligholdelse af f�stekontrakten - og som man kan s� blev denne tilkendegivelse gentaget i 1752.

4/ Allerede samme �r oph�vede Holberg imidlertid forbuddet, muligvis i samr�d med Reuss, muligvis efter at have vendt sagen med ridefoged Frederik Bjerre (Bjerre d�de i for�ret 1752 og blev begravet 25.04.).

5/ Hensigten med Reuss' brev af 10.06.1752 har v�ret at ajourf�re Akademiets ridefoged og at sikre at han l�ftede d�n aftale som Holberg og Reuss netop havde indg�et. Dette indebar - for det f�rste - at Akademiets b�nder i Nidl�se og Akademiets forpagter p� Nidl�se Ladegaard kun m�tte k�be t�rvesk�re-ret i Orebo og ikke i Verup - og - for det andet - at de skulle betale Holberg for det.

6/ Holberg's pris var i skrivende stund - i 1752 - noget h�jere end d�n pris som Verup-b�nderne ville lade sig n�je med - og prisforskellen m�tte Akademiet d�kke skrev Reuss (derimod skrev han naturligt nok ikke hvem der skulle d�kke prisforskellen i den sidste ende: Akademiet selv, Frederik 5' eller Holberg's bo - men Reuss er muligvis g�et efter at holde Verup-b�nderne ude og at sikre at t�rvesk�rsel blev fastholdt som et internt markedsanliggende mellem forskellige dele af det fremtidige Akademimarked, bl.a. omfattende Orebo og Nidl�se).

7/ Hvis Akademiets b�nder i Nidl�se allerede skulle have indg�et en fordelagtig aftale med Verup-b�nderne s� kunne Akademiets b�nder g� fra den, for efter Reuss' (og Holberg's) opfattelse havde f�steb�nder ikke hjemmel til at s�lge retten til at sk�re t�rv.

Det var (i 1934) ikke helt klart hvem Verup-b�nderne havde f�stet deres g�rde hos, bortset fra den enkelte der l� under Akademiet, men det kan - mener Olrik - have v�ret hos ejeren af Bonderup (Merl�se Herred).

- og �n om Holberg's 'nummer' med m�llerkonen

I h�ftet om Holberg og b�nderne er et afsnit om en m�llerenke og en vis Hans Larsen. En m�ller var d�d i 1751 - og ridefogeden p� Tersl�segaard, Frederik Bjerre, spurgte Holberg hvad man skulle g�re; Holberg svarede - men mente senere at han havde besluttet noget forkert. Forholdene var ikke som han havde troet. Se n�rmere i h�ftet s. 18-20.

Da jeg s�gte efter supplerende informationer fandt jeg en aviskronik af H.G. Olrik fra 1946 som jeg ikke tidligere havde set. At d�mme efter Olrik's unders�gelser er sagen mere kompleks end som s�:

1/ Holberg's meget v�rdsatte ridefoged p� Tersl�segaard, Frederik Larsen Bjerre, var s�n af Holberg's skovfoged i Orebo: Lars Hansen der meget t�nkeligt har v�ret d�n unavngivne skovfoged der er omtalt i Holberg og b�nderne, s. 7-9.

2/ Frederik Bjerre havde to br�dre, dels skytten Johannes Larsen som Holberg p� et tidspunkt overvejede som ladefoged p� Brorupgaard, dels enkemanden og bonden Hans Larsen der en overgang var p� tale som ny �gtemand for m�llerkonen.

3/ M�llerkonen hed Kirstine Hansdatter Holm. Hun var f�dt i Slagelse omkring 1721 - og var i 1746 blevet gift med en enkemand - Jens Johansen Widerich - en m�ller der havde f�stet b�de vandm�lle og vejrm�lle i Havrebjerg. Da m�lleren faldt bort i 1751 m�tte Kirstine Hansdatter fors�rge 2 sm� b�rn, men ogs� tage sig af en stor steddatter p� 16. Kirstine Hansdatter rejste - efter Olrik's oplysninger - til K�benhavn hvor hun ops�gte Holberg for at f�ste m�llerne; dette lykkedes ogs� - men p� vilk�r der var knap s� fordelagtige som de forrige. Meget tyder, if�lge Olrik, p� at br�drene Larsen havde konstrueret en l�sning der l�ste nogle problemer - og som gav Holberg penge i kassen - men som skabte nogle andre, nemlig at prakke m�llerkonen en 'forkert' mand p� og at lade ham f�ste en vandstue.

4/ Kirstine Hansdatter havde (g�tter jeg) i mellemtiden fundet en anden at sl� sig sammen med - Palle Pedersen Bidstrup der til forskel fra Hans Larsen var af m�llersl�gt - og hun tog derfor igen til K�benhavn for at tale sig tilrette med Holberg (se Holberg og b�nderne, s. 19-20). Kirstine Hansdatter slap ud af konstruktionen 'Larsen' og fik accept p� at overtage vandstuen og vejrm�llen, men hun slap ikke for at betale en relativt h�j indf�stningsafgift. 29. december 1751 giftede hun sig med Palle Pedersen.

5/ Da Holberg d�de to �r efter fors�gte Palle Pedersen straks at f� lettet vilk�rene ved en henvendelse til Akademiet. Overhofmesteren og Akademiets inspekt�r kom p� bes�g og der blev - men nok med hj�lp af en skriver eller en prokurator - udformet en ans�gning; det eneste m�llerens opn�ede var at f� udbetalt 10 rigsdaler som tilskud til en udskiftning af en aksel og et 'kokkehjul' p� vejrm�llen. Udskiftningen var sket allerede i 1751 - m�ske i forbindelse med indf�stningen - men Holberg havde ikke ladet 'regningen' g� til betaling, han havde 'traineret med at give Udgiftsordre' st�r der - sm�t i stort.

Venlig hilsen, Bj�rn Andersen

N�rrebros r�de hjerte

webmaster@holberg.nu — SAT 29.05.2010

Bj�rn N�rgaard's hjerteskulptur - der var banket sammen af konfiskerede bandev�ben - blev indviet 29.05.2010. Der var taler, musik - og en h�derspris til skoleinspekt�r Lise Egholm for at g� forrest i integrationen; giveren var Sportgoodsfonden.

Meget kort sagt

webmaster@holberg.nu — TUE 18.05.2010

Holberg og b�nderne - et h�fte fra Tersl�segaard og en udstilling kort sagt

H�ftet er skrevet af mig selv - sagde hunden. ... Her f�lger en smule forskr�p:

Bj�rn Andersen har fundet de tekststeder hvor Holberg selv har berettet om d�t at v�re herremand. Mestendels n�gternt. Undertiden med et smil p� l�ben. Undertiden surt og tv�rt.

Holberg har talt med en r�gter om g�s og storke - en stor fuglekender var han ikke, men nysgerrig og skrivelysten. Han har talt med en skovfoged om en stor og s�r fugl der var landet p� marken ved skoven. Skovfogedens historie om fuglen og hans s�n kommer i lette sommerstr�g.

Andre steder drejer det sig om store og sm� stridigheder Holberg var havnet i. Han havde besluttet noget meget forkert om en m�llerenke. Holberg bed sig nu i l�ben og sikrede sig at beslutningen blev �ndret.

S� havde han afskediget sin ridefoged i Brorup og var kommet i klemme i retsmaskineriet. Fogeden havde m�ske sv�rt ved at skelne mellem sit og herremandens - og s� havde han holdt kro p� Holberg's g�rd. Men han var �benbart dygtigere til rustikke spidsfindigheder end den s�re fugl fra K�benhavn, for fogeden vandt sagen - ikke alene i f�rste instans, men ogs� i H�jesteret. Holberg m�tte igen bide sig i l�ben, men der var ikke mere at g�re.

S� var der Africanus - en degn der ville have mere i l�n end hvad der stod i loven og hvad Holberg fandt rimeligt. D�t fik han m�ske ogs�, men f�rst efter at Holberg var v�k.

Og endelig var der pr�sten - Jokum Gynther - der havde brokket sig voldsomt over en bro som Holberg ikke ville udbedre. M�ske var der tale om h�vn? Det var hvad Holberg mente. M�ske var det Holberg der var blevet 'blind', f� �je p� broen kunne han slet ikke.

Holberg var en meget dygtig �konom; han kunne v�re p�holdende til det n�rige. Men han kunne ogs� give sine f�steb�nder en �konomisk h�ndsr�kning og udbedre en kirke. Holberg ville dog ikke bryste sig af at vide noget om kv�g og kornavl, han var ikke fagmand p� d�t omr�de - d�r m�tte han tr�kke p� en god ridefoged som han fandt i Frederik Bjerre p� Tersl�segaard.

Da landet blev h�rget af kv�gpesten gav Holberg sig til at unders�ge sagen og til at fundere over hvad der kunne v�re sygdommens �rsag. Det var ikke den gode Gud der havde svigtet eller en komet der havde h�rget, det m�tte v�re noget andet - hvad der ogs� blev klart langt senere.

Holberg sendte en bet�nkning til Videnskabernes Selskab som historikeren Hans Gram l�ste op for medlemmerne. Her beskrev Holberg tingene grundigt fra ende til anden, men l�se problemerne kunne han ikke - heller ikke da han senere vendte tilbage til emnet; han kunne kun foresl� at man tog simple og effektive forholdsregler - at man fik skilt raske og syge bes�tninger fra hinanden og sl�et de syge ned, og - endelig - at man overbeviste b�nderne om at g�re mere ud af at dyrke gr�ntsager og af ikke at sovse maden ind i sm�r. Man skulle bruge k�dets egen kraft, mente Holberg - som engl�nderne.

Samtidig med at Tersl�segaard udgiver dette det tredje h�fte i vores skriftserie arrangerer vi en udstilling med samme tema. Udstillingen har f�et titlen: Holberg og b�nderne - kort sagt for vi har fundet gamle kort og billeder frem til at st�tte os p�: et stort rytterdistriktskort fra egnen omkring Brorupgaard og et par gamle matrikelkort fra Tersl�se.

Desuden har vi kopieret et maleri af forholdene som de tog sig ud i begyndelsen af 1800-tallet. Maleriet har vi fundet p� Kalundborg Museum.

P� Tersl�segaard har vi et skab fra Holberg's tid som st�r i udstillingsrummet. Det er forsynet med 16 skuffer. Vi har f�et oplyst at Holberg har ejet skabet og 'gemt' sine f�steb�nder i det. Men det er n�ppe sandt at skabet har tilh�rt Holberg eller hans foged.

I en montre p� g�rden har vi lagt d�n opg�relse som Holberg foretog i 1747 da forhandlingerne om hans testamente var g�et p� plads. Nu skulle han vise at der vitterligt var de 1000 t�nder hartkorn som skulle til for at han kunne blive baron. Og s� skulle han forklare hvad hver enkelt f�stebonde hed og hvad han skulle betale hvert �r i penge, korn og fjerkr�. Originalerne findes p� Rigsarkivet, men i montren har vi udstillet de fotostatiske kopier der blev optaget i marts 1940. F� dage f�r Danmark fik nye herrem�nd.

Venlig hilsen, Bj�rn Andersen

Punktum punktum komma streg

webmaster@holberg.nu — SAT 01.05.2010

N�r det er 1. maj m� man folde fanen ud og sl� g�kken l�s. D�t gjorde Politiken da den skrev om Henrik Galberg Jacobsen's disputats om retskrivning gennem �rene ... og da den inviterede sine l�sere til en diskussion om intet mindre end de danske kommaregler.

Henrik Galberg tr�kker i land, kan man l�se: Fortryder en smule. �nsker sig tilbage til at vi kunne v�lge frit imellem det grammatiske komma og pausekommaet - eller, m�ske?, frem til at der ikke mere skal g�lde officielle regler om kommas�tning.

Jeg m�tte straks i arkivet hvor jeg fandt Aage Hansen's bog om Pausekommaet frem, d�n kommer jeg tilbage til. Men inden i har jeg engang lagt et par sider fra Ole Bole. Erik Hansen (jo, d�n Erik Hansen - ham der skrev klummer i Information og som ved siden af var sprogprofessor p� K�benhavns Universitet) havde d�r en artikel Skal der komma foran som? [3. �rgang nr. 2, 14.11.1980]. Den slutter s�dan:

"Jeg er ikke i tvivl om at jeg b�de rent sprogligt og p�dagogisk foretr�kker pausekommaet. Men det er et onde for et sprogsamfund at have en ustabil retskrivning, og to stridende kommasystemer bidrager ikke til stabiliteten. Hvis jeg havde v�ret undervisningsminister i 1918, da kommareglerne for f�rste gang blev formuleret, og hvis jeg havde kunnet forudse udviklingen, s� var jeg aldrig g�et med til at indf�re pausekommaet."

Interessant, men husk - dette blev skrevet i 1980, ikke i 2010. I 1980 var man s� sm�t begyndt at bruge computere i tekstproduktion og undervisning - undertiden ved at man trak p� en mainframe langt, langt v�k - men i dag er forholdene radikalt anderledes. Stort set enhver tekstproduktion sker p� en computer, evt. �n der tr�kker ting til sig fra en sky, og det er ikke skyen fra Eyjafjallaj�kull jeg mener.

Det er ikke kun i Politiken at man kan finde g�kkerier denne den 1. maj, d�t kan man ogs� i Ingeni�ren (begge de to medier kan man abonnere gratis p�, nemlig som RSS - og d�t er netop fordi jeg g�r d�t at jeg har fundet de aktuelle ting). I Ingeni�ren k�rer der en nyttig og munter serie med sp�rgsm�l fra l�serne. Dagens sp�rgsm�l - der blev pr�mieret med 2 billetter til Experimentarium - handlede om hvorfor vindm�llerne altid l�ber den samme vej rundt, nemlig h�jre om (set fra vindretningen).

Billedet: Don Quixote og Sancho Panza n�rmer sig de ber�mte m�ller i Cervantes' roman. Tegning: Wilhelm Marstrand (her efter en bogudgave fra 1865-1869. Overs�ttelsen skyldtes Charlotta Dorothea Biehl. Udgaven F.L. Liebenberg). Don Q, Holberg, Peder Paars, jomfru Biehl og Wilhelm Marstrand vil vi vende tilbage til p� et senere tidspunkt.

Chief Technology Officer Henrik Stiesdal og Senior Researcher Erik Grove-Nielsen (fra Siemens Wind Power) svarer - p� sp�rgsm�let om m�llerne - at der var engang hvor tingene var anderledes ... og at den nuv�rende retning skyldes Erik Grove-Nielsen, �k�r Vindenergi, for ikke at tale om hans kone Tove. Retningen blev fastlagt - f�rst i Danmark, s� i resten af Verden, som f�lge af at myndighederne her i landet ville �n og kun �n retning og af at Erik og Tove �nskede at protestere mod de herskende vinde fra Tvind. Se n�rmere p�:

http://ing.dk/artikel/108378-ugens-ekspertspoergsmaal-hvorfor-drejer-vindmoeller-altid-med-uret?utm_medium=rss&utm_campaign=nyheder]]>

F�r jeg kaster mig ud i et hasarderet fors�g p� at sammenligne omdrejningsretning med kommasystemer og offentlig planl�gning i al almindelighed tager jeg fat i Aage Hansen. Aage Hansen var �n der kunne sin Holberg under alle vindforhold; han var i redaktionen for Holberg Ordbog og skrev i Pausekommaet, Dansk Sprogn�vns Skrifter Nr. 1 [Gyldendal 1957, s. 14] f�lgende linjer ... som jeg 'resolut', men ikke absolut, vil tilslutte mig:

Pausesystemet "har �t, og kun �t grundlag: de kendetegn talen bruger til at angive sammenh�ng, sammenh�righed eller det modsatte: adskillelse, skel, mellem dele af de enheder hvoraf en sproglig sammenh�ng best�r. Systemets retskrivningsvejledning beh�ver kun �n paragraf: brug komma i overensstemmelse med den m�de hvorp� du selv udtaler det skrevne n�r du vil v�re sikker p� at det opfattes efter hensigten! Ikke noget med at skulle sl� op i grammatikker eller vejledninger for at se om et komma er rigtigt eller forkert: er der eller kan der v�re ophold p� det sted det drejer sig om, s� er komma d�r rigtigt eller forsvarligt - og dermed er sagen afgjort."

Det vigtigste er ikke 'kommaet', men tekstens id� og struktur, punktummerne og d�n holdning man g�r til tekster p� - b�de som forfatter og som l�ser. Er teksterne m�nt som noget der skal kunne l�ses op, evt. anvendes som podcast og h�res mens man bev�ger sig - eller som noget andet? Er tegns�tningen noget der skal underst�tte d�t man vil fort�lle sin l�ser eller ikke?

Aage Hansen skrev sin enlige paragraf i 1957, Erik Hansen sin noget sammensatte betragtning i 1980. I mellemtiden har situationen �ndret sig radikalt. Teksterne er blevet digitale, de skal v�re s�gbare, de skal - teknisk set - v�re s� enkle og robuste at de uden v�sentligt informationstab kan transporteres fra �t medium til et andet og tilbage igen. Men de skal kunne �n ting til, de skal kunne t�le at blive l�st op af en syntetisk l�ser (af typen Adgang for alle: http://www.adgangforalle.dk/]]> og Sara: http://www.pdc.dk/dk/sara/]]>), dels af hensyn til dem der har sv�rt ved at se eller sv�rt ved at l�se, dels fordi talesyntese kan bruges n�r man gennemg�r sin tekst f�r offentligg�relse - b�de med henblik p� l�sning og med henblik p� opl�sning.

De forrige tider er forbi som Arendse sagde til Johannes. De moderne tider begynder igen og igen - stopper ikke med automatisk stavekontrol og talesyntese, ruller hastigt videre med tekster i meget store m�ngder, med automatisk overs�ttelse og med mulighed for at orientere sig bredt og dybt i netbas�rede opslagsv�rker. Tiden vil ikke - ude i byen - blive brugt p� at diskutere det ene eller det andet kommasystem, men til at flytte sig - og h�r vil man str�be efter at formulere sig umiddelbart forst�eligt for ellers v�d man at l�seren er rendt videre til noget andet.

I den nylige artikel om Andreas Hojer, Holberg's fjende nr. 1, n�vnes Gresham's lov, se: http://holberg.nu/hojer.htm]]>. Den drejede sig ikke om kommas�tning, men om hvad der sker n�r der p� �n gang findes to m�nter, en l�dig og en devalueret. Den l�dige m�nt vil forsvinde viser erfaringen, blive brugt til at spare op i fordi den kan omsmeltes - mens den mindre l�dige vil blive brugt kvinde og mand imellem. G�lder der mon en Gresham's lov p� tegns�tningsomr�det?

M�ske vil 'markedet' bev�ge sig i retning af at kombinere kvantitet og kvalitet p� en ny m�de? Vi f�r se. Engang var der (for den almindelige bruger) kun �t styresystem, kun �n browser: Kun Windows. Kun Explorer. Nu er der ogs� Apple-ting, der er Linux (den nyeste Ubuntu er ved at blive releaset, just now) og der er et hav af browsere: Safari, Chrome og Firefox foruden Explorer. Og hvad er der i �vrigt sk�t med d�n? D�n har v�ret n�dt til at oppe sig. I den offentlige sektor er man - laangsomt - ved at opdage at man ikke beh�ver at k�be Microsoft's Office i meget dyre domme, man kan bruge den gratis Open Office. Planl�gning kan v�re en rigtig god ting, men konkurrence p� ordentlige vilk�r er ikke at foragte. Og s� m� man gl�de sig over at der var �n der fandt p� Wikipedia - og finde veje til at hj�lpe dem der g�r s� sk�ve ting.

Uans�t dette, s� er det b�de interessant og helt fremragende at Henrik Galberg Jacobsen har skrevet sin disputats. Til lykke til ham og os! N�r den engang findes rigtig tilg�ngelig, dvs til l�sning i en elektronisk l�ser, vil jeg med stor forn�jelse kaste mig over den, skrive noter i den, strege ind - altsammen noget man kan i Adobe Acrobat. ... Is�r hvis den bliver til at betale eller kan f�s gratis.

[Yderligere links kan findes p� holberg.nu]

Andreas Hojer. Hvem var han?

webmaster@holberg.nu — THU 21.04.2010

Andreas Hojer. Hvem var han? Hvad skulle han i Hamburg 1734? H�jesteretspr�sident Troels G. J�rgensen og hans Hojer-bog. Gresham's lov. Holberg's epistel om jurister og skomagere. Se holberg.nu 36/2010: http://holberg.nu/hojer.htm]]>

Det Kongelige Teater - og DR TV - viste 15.04.2010 udpluk af Holberg's komedie Ulysses von Itachia i anledning af Dronningens f�dselsdag. Var man ikke tilstede i salen eller foran sit TV-apparat er der en vis mulighed for at man kan fange et passende signal p�: http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=1524485&odp=true&bitrate=high]]>

DK4 har sat et s�rnummer af teatermagasinet p� programmet. Henrik Lyding bes�ger Hs Majest�t og taler om hendes teaterinteresse. P� et senere tidspunkt vil udsendelsen kunne findes i DK4s arkiv og nedtages derfra - dvs hvis man har et passende abonnement.

Kjersgaard's Danmarkshistorie. Shakespeare p� nettet

webmaster@holberg.nu — TUE 13.04.2010

Kjersgaard seniors Danmarkshistorie - der oprindelig gik over sk�rmen i 1980'erne - bliver genudsendt p� dr.dk's k-kanal. Forleden var der noget om Holberg. Man kan gense udsendelsen enten via dr.dk's hjemmeside - eller ogs� som flv fra d�t lager der blev etableret for et stykke tid siden. Lageret hedder Bonanza, udsendelsen med Holberg ligger p�: http://www.dr.dk/bonanza20_assets/Entrance.aspx/cat/9/Video/28682/length_ast/desc/1/Det_er_n_dvendigt_at_sejle_Danmarkshistorie__7]]>

Encyclopedia Britannica har lagt et stort og smukt redigeret Shakespeare-tema ud p� internettet. Kan man klare at der popper 'kuri�se' annoncer op fra tid til anden er der meget at hente for dem der er interesserede i den engelske dramatiker eller i hvordan man kan formidle et stort forfatterskab p� elektronisk vis, se: http://www.britannica.com/shakespeare/browse?browseId=248014]]>.

Lise Egholm's bl� sofa, opf�lgning

webmaster@holberg.nu — THU 25.03.2010

1/ Skole til fremtiden. DR2 har sendt et par timer om skole til fremtiden i serien 'Danskernes Akademi'. I d�n anledning er holberg.nu # 35: Lise Egholm's bl� sofa blevet suppleret.

2/ Information havde for nylig en artikel om den aktuelle Holberg-interesse som fx blev afspejlet af at N�rrebro Teater havde sat en Jeppe op med Linda P i hovedrollen. Artiklen har - s� vidt jeg har s�t - ikke udl�st en eneste l�serkommentar ... hvilket er en smule interessant, men vel ikke meget overraskende? Men efterf�lgende har jeg benyttet anledningen til at forenkle og san�re forsiden p� http://holberg.nu]]> for om muligt at f� 'det hele' ned p� �t sk�rmbillede ... med en stor sk�rm og en lille skriftst�rrelse.

3/ Desuden har jeg nu gjort det muligt for en meget interesseret l�ser selv at printe indledningen til P� tvende beene? ud, men ogs� alle tekstuddragene i bd. 4 Tekster; det hele i en forel�big form, men gratis; se n�rmere p�: http://holberg.nu/paa-tvende-beene.htm]]>

4/ Tersl�segaard-folkene er ved at forberede 2010-s�sonen. Der er et h�fte undervejs om 'Holberg og b�nderne' og vil blive arrangeret en plancheudstilling p� g�rden med kortmateriale om Brorupgaard og Tersl�segaard. ... I �vrigt leder man efter en foreviser, se: http://www.tersloesegaard.dk/]]>

I det n�ste par m�neder har jeg travlt med gamle ting: Frederik 4, Marie Wulf og - Holberg's kollega og konkurrent - Andreas Hojer. Om researchen har nutidig relevans vil vise sig, men den har vist sig at v�re n�dvendig ift de allerede omtalte tvende beene.

Venlig hilsen, Bj�rn Andersen

Skole til fremtiden

DR2 / Danskernes Akademi sendte i marts 2010 et par timer om skole til fremtiden. Se n�rmere p�: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/LigeNu/Skole_til_fremtiden.htm]]>

Undervejs var der bes�g p� skoler i Silkeborg, Helsing�r og Gentofte og glimrende interviews af skoleledere, l�rere og elever. Til sidst var der en rundvisning p� den nye Hellerup Skole (udsendelsen var nogle �r gammel og tilsyneladende optaget lige f�r de glade elever ville komme og fylde rammerne ud).

Bes�gene viste at hverdagen kan v�re meget forskellig skoler imellem, men alle de bes�gte steder var man undervejs med at skabe noget som b�rnene og de unge kunne v�re glade for - og hvor eleverne i stigende grad fik ansvar for egen l�ring. Det blev sandsynliggjort at undervisningsdifferentiering er vejen frem - menneskeligt, p�dagogisk og �konomisk.

P� �n af skolerne (d�n i Helsing�r) havde man �ndret kraftigt p� omgangsformerne. Den nye skoleleder havde forlangt af sine medarbejdere at de greb ind straks der der blev talt 'grimt' elever imellem og fra elever til l�rere. Selv bakkede hun op ved - n�r det var n�dvendigt - at kontakte b�rnenes for�ldre og involvere dem i probleml�sningen. Dermed blev hverdagen - i det mindste i en overgangsperiode - tungere og mere konfliktfyldt. Id�en var at skolen p� l�ngere sigt skulle blive et b�de rart og produktivt sted at v�re.

P� en anden af skolerne (Magleg�rdsskolen i Gentofte) havde man taget afs�t i at der skulle skaffes plads til flere elever og benyttet lejligheden til at videreudvikle p�dagogikken i retning af at give eleverne et betydeligt ansvar for deres egen l�ring.

P� den sidste af skolerne havde man bygget helt nyt. Der var mulighed for at visuelt orienterede elever kunne s�ge mod �bne og lyse omgivelser; at auditivt orienterede kunne bev�ge sig l�ngere 'ind' - og at kinetisk-�stetisk orienterede elever kunne br�nde fysisk energi af i mere 'robuste' omr�der. Betegnelserne - visuelt orienterede osv. - stammer fra udsendelsen.

Var der mon gr�vejr i Danskernes Akademi?

Der var undervejs 3 forel�sninger (2 af professor i p�dagogik Per Fib�k Laursen og 1 af professor i organisation Steen Hildebrandt) som - formm�ssigt - var som de forel�sninger jeg selv har fulgt for omkring 40 �r siden. Koncise, venlige og rimeligt kedsommelige. Indholdet var mere interessant end formen - og gik p� at nutiden og fremtiden foruds�tter en anden indstilling af lederne og medarbejderne og helt andre kvalifikationer end industrisamfundet har gjort. ... Ironisk nok er den meget hyggelige m�de hvor 'studenterne' sidder r�kke efter r�kke i et tv-studie og lytter passivt til en nydelig forel�ser p� en talerstol vel noget der ville have passet langt bedre til fortidens 'industrisamfund' end til d�t som forel�sningerne handlede om, en skole til fremtiden? Hvis ikke der kommer frisk luft ind i s�dan et forel�sningslokale falder man ret hurtigt i s�vn.

Per Fib�k Laursen opsummerede i sin 2' forel�sning at moderne p�dagogik ikke handler om nye teknikker, men om at tage nogle basale ting alvorligt - fx at en underviser med fordel kan forvente noget trinh�jt, men dog realistisk, af sine elever (melodien var alts� at man skal have h�je forventninger, men ikke umulige). Desuden at milj�et skal v�re venligt og im�dekommende. Osv. Skr�ddersyning var ikke noget jeg h�rte meget om i forel�sningerne, men noget jeg kunne b�de s� og h�re p� skolebes�gene. Der var for resten �n af eleverne der sagde noget om at hvis hun skulle 'fanges' af undervisningen s� skulle det ikke vare l�nge i et forl�b f�r hun selv fik lov til at fordybe sig i 'tingene'.

Eftersom jeg havde overf�rt udsendelsen til en iPod Classic kunne jeg, h�lt uden tab af information, n�jes med at h�re det meste, dvs. alt mens jeg gjorde noget praktisk husgerningsarbejde ved siden af. Under skolebes�gene sk�vede jeg rigtignok til den lille sk�rm og lod husgerningen passe sig selv.

Lise Egholm's bl� sofa

webmaster@holberg.nu — THU 18.03.2010

Der st�r ofte interessante ting i avisen, har fx lige f�et en RSS-besked ind p� sk�rmen hvoraf det fremg�r at ham skriverkarlen p� holberg.nu g�r alvor af det. Med artikler, klummer og personlige notater, tilbyder han holbergske perspektiver p� snart sagt enhver t�nkelig begivenhed, st�r der. ... I de seneste dage har samme skriverkarl - meget apropos - arbejdet med 'noget' om Lise Egholm's bl� sofa. Se n�rmere p�: http://holberg.nu/sofa.htm]]> hvis du interesserer dig for integration i Folkeskolen, s�rligt p� N�rrebro eller for muslimske friskoler - eller for 360 graders eftersyn. Lise Egholm er skoleinspekt�r p� R�dmandsgades Skole og har udgivet en sp�ndende, meget jordn�r og temmelig humoristisk bog om det alvorlige emne (nu i 3' oplag).

Den n�vnte avisartikel er gjort af Rasmus Bo S�rensen i Information og artiklen er for et par timer siden sluppet l�s p� internettet, men den vil m�ske kunne findes i kioskerne i morgen fredag dvs. 19.03.2010? [rettelse: artiklen stod i den trykte udgave af avisen 18.03.2010 i sektionen 'billeder'] http://www.information.dk/227585]]>. Blandt dem der n�vnes i artiklen er foruden de allerede n�vnte Linda P., Jonathan Spang, Peter Christensen Teilmann og Karen Skovgaard-Petersen. Men Henning Jensen, Henrik Koefoed og Preben Harris er skam ogs� p� scenen. Artiklen begynder s�ledes: Holberg er stadig holdbar. 250 �r efter sin d�d synes Ludvig Holberg mere aktuel end nogensinde. Teatrene spiller ham, gymnasie�eleverne l�ser ham, og forskerne debatterer ham. Hans satiriske komedier r�kker hen over �rhundreder og taler direkte ind i vores samtid. Men det er paradoksalt nok i hans mindre kendte tekster, at han har mest at sige os.

Enhver t�nkelig begivenhed stod der ... D�t vil jeg da nok sige. Men s� vil det m�ske tr�ste nogle af l�serne at jeg de sidste dage har siddet p� Rigsarkivet og set p� en vis herres testamente og i �vrigt er kommet i gang med et af nummer af holberg.nu om Marie Hvidt's b�ger om Frederik 4. og Marie Wulf. D�t vil der g� et stykke tid med.

Holberg's Heltinder

webmaster@holberg.nu — SUN 07.03.2010

Holberg taler i Heltehistorier kvindernes sag, ikke ironisk eller humoristisk, men positivt diskuterende. Teksten handler desuden om Zenobia og Catharina 1' og stammer fra Holberg's Heltehistorier der udkom i 1739 og blev genudgivet i 1742 og 1753. De andre Heltehistorier handler om m�nd, �n af dem om Catharina's mand, Peter den Store. Holberg blev s� glad for sine Heltehistorier - og for sine heltinder - at han nogle �r efter udgav en s�rlig samling Heltindehistorier.

P� tvende beene?

webmaster@holberg.nu — SUN 07.03.2010

P� tvende beene? Eksperiment og virkelighed. Et kultursociologisk essay om Holberg's Jeppe og om Kongens Holberg.

Holberg var ikke noget helt almindeligt menneske. Mange har pr�vet at tyde ham, at komme om bag masken og h�lt ind i hans sj�l. Det er ikke lykkedes. Det er heller ikke lykkedes for mig, for bortset fra at jeg er sociolog af en slags og ikke sj�leforsker, s� tror jeg at opgaven er noget n�r umulig. - Nogle har interesseret sig rimeligt voldsomt for det holbergske seksualliv. Hvis det var der. Den norske id�historiker Lars Roar Langslet - der har skrevet en solid biografi - har gjort et velm�nt fors�g hvor der i tv�tydig forstand tales om en kugleramme eller om en s�rlig biografisk form for dobbelt bogholderi. Palle Petersen der i sin bog om P�k er kommet langt mht at demonstrere indf�ling i andre kulturer har ramt ved siden af, tror jeg, i sit g�tteri af en roman om den 'virkelige' Holberg, ham der var set med Herman von Bremen's �jne - om s� Palle P. der er ret ferm med sl�dehunde og gr�nlandske sm�b�de har v�ret inspireret af Langslet eller andre, v�d jeg ikke.

Men Holberg er ikke det eneste m�rkv�rdige menneske der 'optr�der' i P� tvende beene? Hans Egede var et andet - den gode P�k et tredje, p� sin s�rlige m�de - og s� var der Povel Juel. 'Personen' Jeppe vil jeg se v�k fra eftersom han slet ikke var et rigtigt menneske, n�ppe heller en plausibel 'karakt�r', langt snarere en drama-sociologisk konstruktion, �n der skulle bruges i didaktisk �jemed - og �n der til sidst kunne kastes v�k. For at komme lidt n�rmere p� dem alle sammen har jeg konstrueret en s�rlig kategori: Det tangente menneske og er begyndt at overveje hver enkelt p� d�n model.

Karakteristisk for et tangent menneske, og Holberg er nok �t af de mest fremtr�dende i kategorien, er en overordentlig kraftig produktionsevne, en stor lyst til at v�re 'sig selv' og til at s�tte sig igennem - ikke mindst over for sig selv - og endelig en meget st�rk tilb�jelighed til at holde sig i n�r frastand af centrum, in casu Enevoldskongen. - Et s�dant menneske udvikler sig - tilsyneladende - ikke som andre mennesker, men kan - hvis der sk�r 'noget' - komme til at spille en meget stor samfundsm�ssig rolle. Holberg gjorde det. P� kort sigt ved at engagere sig i Sor�-projektet. P� langt sigt ved at beg� et ufatteligt stort og facetteret forfatterskab; det meste af det er godt eller endog meget godt, og der er nogle veritable genistreger iblandt, hvoriblandt jeg regner Helte- og Heltindehistorierne. S� selv om d�t at opstille litter�re og andre k�noner virker en anelse ... muntert, gamle H ville m�ske mene noget lignende?, s� rager vores 325-�rige ven fra Bergen klart ovenud.

X Factor

webmaster@holberg.nu — SUN 07.03.2010

X Factor / en fort�lling om uforglemmelighed og r�dder?

1 Spiselig med fashion-kant? Op mod nyt�rsaften 2009 var Reimer Bo Christensen og Mette Walsted Vestergaard v�rter i DR1's �ret der gik hvor 'vi' - if�lge public surface-forskr�ppet - skulle mindes h�jdepunkterne og de uforglemmelige �jeblikke som vi vil huske fra 2009. Da jeg - med en times forsinkelse - fik t�ndt for apparatet var 'vi' kommet til f�nomenet X Factor - og engelske Susan Boyle, angiveligt den bedst s�lgende engelske debutant i 2009. Reimer Bo og Mette Walsted fik bes�g af sangerinden Lina Raffn - der havde v�ret dommer i den danske X Factor - og livstilsekspert Anne Glad der stod lige for at skulle g� ind som fast deltager i TV-serien: Kender du typen? Mette Walsted spurgte hvad der appellerede til en X Factor-dommer? Der skal v�re noget magisk over det, svarede Lina Raffn med en stor junior i maven. Det er ikke nok man synger godt, der skal v�re noget der fortryller; det skal v�re �n der risikerer noget, man skal m�rke en s�rbarhed der kalder p� ens omsorg og moderinstinkt, og s� skal man fornemme at det er �n som seerne vil stemme p�; for selvf�lgelig handler det om at vinde - ogs� som dommer. Er det osse d�n faderlighed eller moderlighed vi f�ler n�r det er �n som Susan Boyle? spurgte Reimer Bo. Det er underdogen, den grimme �lling om man vil - mente Anne Glad; vi kan godt lide at se en underdog der klarer sig godt; vi kan godt lide at vores forestillinger - nogle gange - bliver gjort til skamme. Men g�r man dem ikke mere og mere ens at s� p�? Susan Boyle har f�et perlek�de, og Linda Andrews klippet sit h�r? spurgte Mette Walsted. Hvorfor g�r man d�t n�r det er s�rbarheden man mener s�lger? N�r man f�rst har et produkt som en musik-cd s� er det en pakke der skal v�re rimeligt spiselig - sagde Anne Glad; men n�r man uniformerer - og g�r firkantet - er der ikke samme holdbarhed i produktet, for produktet er blevet mainstream og dermed uinteressant. Med Linda var det n�rmest modsat - korrigerede Lina Raffn; vi pr�vede at tage hende ud af d�n kasse som hendes store h�r var; hun fremstod som diva med vind i garnet - hvad der var at g�re hende mere banal end hun egentlig var; d�r pr�vede vi det omvendte, at give hende noget skarphed og noget fashion-kant. Reimer Bo konstaterede, sp�rgende: Man styler jo folk, og man bygger dem op, og d�t er et eventyr vi alle kan lide at se, men s� er der nogen der ikke kan klare presset; de kommer fra ingenting, og s� - med �t - er de p� forsiden af alle ting, p� tv i primetime; der er nogle omkostninger? - Selv dommerne kan ikke altid h�ndtere det, tog Lina Raffn over, men i min 'bog' giver man folk en enorm chance; de f�r et skub opad som er fuldkommen ubetaleligt i markedsf�ringsv�rdi - men hvad de f�r ud af det er op til dem selv. I X Factor er tingene i �vrigt mere blide, slet ikke s� h�rde som ude i virkeligheden.

2 - Sammenligningsmuligheder? Der kunne komme noget interessant ud af at sammenligne forskellige omvendinger eller omvendingsfors�g fra den kunstneriske verden og fra den virkelige, eller m�ske fra sammensatte verdener hvor fiktion kombineres med virkelighed. Man kunne s�tte Jeppe op mod filmen Trading Places der af og til vises p� TV. Eller man kunne s�tte Jeppe op mod X Factor-konceptet. Lighederne og forskellene beror p� mange ting; hvilke typer af intention der ligger bag, om der er skrevet drejebog for omvendingsforl�bet, om der spilles rent skuespil hele vejen igennem, om den omvendte kun omvendes p� skr�mt - eller om omvendingen sker i virkeligheden. Alt d�t vil jeg i det store og hele overlade til l�serne - og deres studerende.

3 - Holberg's approach. Hvad jeg dog - alligevel - vil pege p� er at Holberg var henne at r�re ved mange af de 'konstituenter' der - at d�mme efter TV-samtalen om X Factor - er h�jst relevante i dag. M�ske mente Holberg - da han, febrilsk?, hev Bidermann's koncept ned fra hylden - at Bidermann havde fat i noget element�rt pirrende som han selv kunne g�re endnu mere pirrende og provokerende for det k�benhavnske publikum: en barok historie om en lille mand, en grimme �lling af en slags, der med �t slag blev konge for en dag. Holberg's pirrende provokerende till�g til Bidermann l� i at han lod sin lille mand gribe sit momentum og trylle rundt med sine undertrykkere - helt uden tanke for konsekvenserne. Selv d�t at den lille mand i nutiden hurtigt kan blive droppet n�r der er leget l�nge nok - havde Holberg med n�r han lod sin Jeppe vende tilbage til det gamle liv. Men Holberg gennemf�rte sit eksperiment p� en temmelig subtil m�de; det er som han slet ikke �nskede at det sceniske eksperiment skulle lykkes, m�ske fordi han - udtrykt af komediens baron i dennes de afsluttende ord - mente at det historisk set var d�mt til at mislykkes? Den sceniske mulighed var en historisk umulighed? Og ikke kun i umiddelbar forstand, men i en dobbelt - b�de i en umiddelbar og i en dybereliggende mening: Hvis eksperimentet nemlig skulle lykkes - i virkeligheden - ville det ende i en anden grotesk 'umulighed', d�n tragiske farce som et �nmandsdiktatur ville v�re. Det var d�t der var den afg�rende hensigt med komedien om Jeppe. Komedien (og tilsvarende komedien om kandest�beren) kan, m�ske, ses som udtryk for en forel�big plan, en slags bebuder af et politisk koncept som Holberg formulerede tydeligere nogle �r senere, nemlig i sit store moralsk-politiske credo i 1729. Se: http://holberg.nu/325.htm

4 - De forrige tider var forbi, men ikke h�lt pass�? �t var at de forrige tider var forbi; d� fjerne og dunkle forrige tider hvor b�nderne var agtede personer der sad til h�jbords og udpegede hvem - eventuelt hvem iblandt dem selv - der primus inter pares, skulle v�re konge over dem alle sammen, ikke for en dag, men p� ubestemt tid. Noget andet var at de forrige tider alligevel ikke var helt pass� for Holberg; de kunne bruges til noget interessant og moralsk-politisk vigtigt. Det fremg�r af at Holberg i mange �r interesserede sig for at vende og dreje hvordan urmenneskene, de gr�nlandske eskimoer, levede med hinanden. Holberg n�ede - ikke mindst i nogle af sine epistler - frem til at de europ�iske mennesker som f�lge af civilisationsprocesen var n�et til et overm�de h�jt niveau, men ogs� at der tydeligvis var g�et meget tabt under den historiske proces. Eskimoerne opf�rte sig i det mindste langt bedre eller smukkere end mange af de h�jt civiliserede danske og norske kolonisatorer.

5 - Om at �ndre de r�de tal ved at finde r�dderne? I X Factor er der �n af folket der pr�ver at komme indenfor i varmen - og at holde sig d�r s� l�nge som muligt. Men det er n�ppe startet d�r, snarere et helt andet sted - p� aller�verste etage i hierarkiet hvor mediebaronen l�nge i forvejen har siddet med sine lakajer og vendt og drejet mulighederne for at realisere stationens strategi - og for i den sidste ende at f� de r�de tal til at blive mindre r�de. �n af lakajerne, han kunne hedde Erik, havde p� en international messe fundet et engelsk koncept der mirakul�st - kunne tr�kke utro seere tilbage til stationen og v�k fra den anden, den popularitetss�gende kommercielle station hvor ethvert nyhedsindslag helst skulle have en kr�lle med: Og hvordan oplevede du hvad der skete l�ngere nede i gaden? Dybest set er det ikke nyt at mediebaronerne v�d at de lever af masserne: Kan baronerne - i dag - ikke komme op med et interessant koncept med nogle sp�ndende personer, er der ikke noget stort publikum tilbage, s� er baronerne snart nogle temmelig forhenv�rende baroner - og s� vil de 'h�jeste herrer' skille sig af med dem. Holbergtidens mediebaroner vidste udm�rket at det drejede sig om at f� publikum til huse, at s�tte noget op mod konkurrenterne - hvad enten det var den st�rke mand p� F�lleden eller de k�kkeste linedansere; det var ikke deres bestyrelse de skulle t�kkes, men dem der havde l�nt dem penge til at bygge teaterhus, til at ans�tte forfatter, musikanter og skuespillere. Var det ikke nok at spille Mascarade, s� arrangerede man mascarade med tilskuerne. Det er heller ikke nyt at der er nogle konceptmagere der har noget seri�st p� hjerte, at der er nogle konceptmagere der interesserer sig levende for deres medie, for deres publikum og for den ydre verden i alle dens facetter og dybder. Holberg selv var et eksempel p� �n der ville noget med sine komedier. Men der er forskelle. Nu om stunder er det jo ikke Kongen der bestemmer landets politik, men Regeringen og Folketinget. Tilsvarende med Teaterdirekt�rerne og Godsejerne.

6 - Virkeligheden? Hvilken af dem? I dag er der mange hensyn der skal tages for at f� 'tingene' til at fungere; s�dan var det ogs� p� Holberg's tid, men slet ikke i samme grad eller p� samme m�de. Ingenting kunne (heller d�n gang) lade sig g�re uden at den underliggende �konomi gav mulighed for det - eller eventuelt 'kr�vede' det. Men h�r er der dog en grundl�ggende forskel p� X Factor og Jeppe. Deltagerne i X Factor er sig selv, og X Factor er noget der sker i Virkeligheden, omend i en medieskabt Virkelighed, men i Virkeligheden Udenfor kan deltagerne st� p� et ydmygt sted, de kan arbejde p� kontor, fabrik eller institution, men de kan ogs� st� uden for arbejdsmarkedets faste pladser - v�re under uddannelse eller v�re wannabes et sted i medieverdenen. I Jeppe var f�stebonden den nederste bonde man kunne t�nke sig, men han var ikke udenfor, han var ikke natmand, han var heller ikke kriminel. Derimod var han en teaterfigur, en konstruktion fra f�rst til sidst, �n der havde f�et skrevet alt hvad han skulle sige af en forfatter, men han var samtidig �n der i Virkeligheden - dvs som levende skuespiller - var en temmelig perifer person, �n der kl�bede noget odi�st ved. En anden v�sentlig forskel p� f�r og nu er - som det ogs� kom frem i TV-samtalen om X Factor - at der i dag er meget stor opm�rksomhed om mediepersonerne. Der var ogs� opm�rksomhed om mediepersonerne p� Holberg's tid, forskellen best�r derfor ikke i 'princippet', men i omfanget af opm�rksomheden. Kvantiteten er - som det engang er blevet sagt om noget andet - sl�et om i (ny) kvalitet. X Factor er ikke kun et sp�rgsm�l om at blive eksponeret og om at vinde, men om at vinde det hele, om at komme i medierne og i at kunne holde sig flyvende fra medie til medie, om at blive en �gte luftspejling, en Peter Pan.

Med Holberg til klimakonference

webmaster@holberg.nu — 20 DECEMBER 2009

Med Holberg til klimakonference

14 dage i Bella

I den sidste tid har opm�rksomheden v�ret rettet mod et meget omfattende 14-dags-arrangement i Bella Centret, undertiden dog mod en st�rkt bevogtet indgang til Hendes Majest�t Dronningens Repr�sentationslokaler - og endelig ogs� mod et Klimaf�ngsel p� Retortvej.

Det er meget s�re ord man m�der nu om stunder. Pharphar h�rte indtil forleden ikke til min foretrukne stavem�de; klimaf�ngsel og retort ikke til mit aller mest aktive ordforr�d; her er i �vrigt begyndelsen til ODS' opslag om retort, se evt. n�rmere p�: http://ordnet.dk/ods/]]>

Retort, en. (nu sj. Retorte. vAph.Chym.III.95. GForchh.SC.76. PLaurids.S.V.3). flt. -er. (fra fr. retorte, mlat. retorta, fem. af lat. retortus, perf. part. af re-torquere, b�je, dreje tilbage; sml. Krumflaske; kem.) destillationskar (af glas) med rund bug og en til siden skraat nedadb�jet hals; ogsaa om lignende indretning af ildfast materiale, der anvendes ved fremstilling (ved t�r destillation) af kulgas.

Men hvad har Klimakonferencen og dens rimelige eller rimeligt miserable outcome og nogle retorqerede kar til kulgasfremstilling dog med Holberg at g�re?

H�r vil jeg forel�bigt holde mig til hvad klimaminister Lykke Friis har udtalt, nemlig at det med the Copenhagen Accord ser ud til at vi m� indstille os p� at en ny Verdensorden er undervejs fra Kina og fra en lang r�kke fattige lande. Det var d�r at jeg kom til at t�nke p� en forbindelse til Holberg.

The Copenhagen Accord]]>

De gode gamle dage - med klap for �jet

Holberg udfoldede sine skriverier i den f�rste del af 1700-tallet; d�t var under forhold der var meget forskellige fra dem vi finder nu om stunder - eller som vi vil komme til at finde i fremtiden. Meget af hvad Holberg har skrevet er udsprunget af d�n tid, det er begr�nset af d�n tids s�rlige omst�ndigheder og muligheder - og det havde direkte adresse til d�n tids l�sere.

D�n tid var, for s� vidt ang�r Danmark og Norge, Enev�ldens tid - og Holberg s� sig selv som �n der m�tte arbejde for at sikre systemet, i en vis s�rlig forstand for at fremtidssikre det. Imidlertid blev - som vi alle v�d - Holberg og hans fremtidssikring overhalet af udviklingen.

Nogle �r efter hans tid fandt man fx ud af hvordan man skulle l�se et meget alvorligt f�devareproblem, et problem som havde optaget Holberg over flere omgange - man fik nemlig udryddet den frygtelige kv�gsyge i Danmark. Men det er f�rst sidst i dette �r, i 2009, at man har turdet sige at sygdommen nu er udryddet i alle Verdens lande.

Det danske landbrug blev totalt omkalfatret, vendt p� hovedet, allerede fra slutningen af 1700-tallet og frem - og denne omvending f�rte til mange andre oml�gninger - ikke mindst at Enev�lden blev afskaffet. I 1729 stod vi alle lige for Kongen, afskaffelsen skulle indeb�re at vi alle kom til at st� lige over for hinanden.

Det var f�rst mange �r senere - dvs. efter Parlamentarismens gennembrud i 1901, dens sikring under P�skekrisen i 1920 og med Landstingets afskaffelse i 1953 - at vi h�r i landet og s� nogenledes fik Demokratiet til at virke - dvs med almindelig valgret og valgbarhed for alle M som K, med gennemsigtighed p� alle planer og hele vejen rundt, med et h�jt og godt sundhedsniveau for alle.

Vi er p� det senere - fra o. 1960 og frem - n�et til en n�sten bizar erkendelse af at mange af vores h�lt interne problemer skyldes at vi lever i et velstands- og overflodssamfund. For resten et velstandssamfund hvor man udvikler og implementerer ny teknologi s� hurtigt at man p� en formiddag kan overs�tte b�ger fra et simpelt dansk til et meget specielt arabisk.

Apropos vedh�fter jeg en m�rkat som nogen i den bedste mening har klistret op p� en mast, en lysmast, p� Nybrovej - hvoraf jeg ser at den danske menigmand s� absolut mener at der er en vis overs�ttelse der burde v�re blevet skrottet f�r den blev gjort?

At t�nke som Holberg?

Hvis vi - i denne situation - vil pr�ve at t�nke som Holberg, kunne vi m�ske tage ved l�re af nogle af de ting han skrev i sine senere v�rker, i Heltehistorierne og Heltindehistorierne ikke mindst, hvor han jo nemlig viste os at vi skulle se med tolerance p� andre kulturer og samfund.

Der er ogs� nogle epistler - fx dem der handler om gr�nl�nderne og os - hvor han viste at vi kunne pr�ve at se p� os selv med fremmede �jne. Hvis vi gjorde d�t, ville vi formentlig undre os over hvor stor en afstand der var mellem hvad vi sagde og hvad vi gjorde.

Akkurat.

Der ville, egentlig, have v�ret st�rre grund til undren - og bekymring - hvis alle u-landene og det selvbevidste Kina slet og ret havde skrevet under p� d�t som USA og andre rige lande - der l�nge har brugt retorter og ud-lukket CO2 - s� fornuftigt har bedt dem om p� det seneste.

Nu er situationen - tilsyneladende - ganske anderledes end den var for blot 14 dage siden. Mange i b�de den rige del af Verden og i den fattige har indset at man M� forhandle videre. Men s� vil man - sandsynligvis - ogs� finde p� andre m�der at diskutere besv�rlige ting p� ... og andre m�der end de hidtidigt anvendte til at afstemme de meget forskellige sociale, �konomiske og politiske interesser p�.

G�r man ikke d�t, er det v�rst for os selv. Som Al Gore sagde den anden dag i Imperial Bio, har vi masser af teknologi til at tackle klimaudfordringerne med ... Det er slet ikke d�r problemet ligger.

Vi kan ikke l�se ret mange klimaproblemer ved at s�ge intenst i Holbergs skrifter. Misforst� mig ret. Men ved at l�se skrifterne omhyggeligt og med nutidige briller, kan vi formentlig finde inspiration til at se p� tingene, de andre og os selv med andre �jne og til at fokusere p� d�t der har betydning nu om stunder. De andre og os selv, ... men m�ske kommer vores masker til at smelte som et par g�ve gavtyve netop har sunget.

Det er et par vidunderligt satiriske gemytter, Chapper og Pharphar, jeg t�nker p� - de har sammendigtet et stykke kunst med sm�k for skillingen og fortjener selv et klap med begge h�nder:

Op p� beatet: http://www.dr.dk/pirattv/klip/op-paa-beatet/]]>

Gl�delig jul og godt nyt�r

rss-adressen (for holberg.nu) er: http://holberg.nu/rss.xml]]>

Ikke de friske komedier, men den senere afklaring er det mest interessante

webmaster@holberg.nu — 30 NOVEMBER 2009

Ikke de friske komedier, men den senere afklaring er det mest interessante

Det mest interessante ved Holberg er ikke de friske og st�rke komedier fra 1720'erne, for han n�ede meget l�ngere sidenhen hvad ang�r moralsk-politisk afklaring.

De tidlige komedier - Jeppe og Erasmus indbefattet - har tydeligvis i forl�ngelse af fort�llingen om Peder Paars haft en meget vigtig funktion i udviklingen fra at v�re en ung provokerende Hans Michelsen til at v�re en voksen Ludvig Holberg med overblik og snert, for de har v�ret d�n tumleplads hvor han har skudt sig ind p� en r�kke moralsk-politiske problemer og hvor han har afpr�vet forskellige positioner.

Selv om Holberg selv var grundigt tilfreds med sin indsats som komedieforfatter, med sin hudfletning af latterlige modeluner, af stortalende officerer, af t�belige montanusser og af indskr�nkede v�rtshusparlamentarikere, s� brugte han megen kreativ energi p� at komme videre - p� at udvikle og etablere et positivt standpunkt der var solidt forankret i historien og som havde realiteterne for sig.

Videref�relse, men med justerede m�l og nye midler

Holberg gik videre fra de tidlige komedier b�de med justerede m�l og med en serie af nye midler. Han vendte ganske vist tilbage til komediegenren, men ikke med noget heldigt resultat; de sene komedier - som komedien om filosoffernes verden - er forstandsteater uden kunstnerisk kraft, og dem kan man roligt arkivere lodret, is�r n�r man har det store historisk-politiske forfatterskab at fordybe sig i, den latinske samtidsroman om Niels Klim, den geniale ajourf�ring af Plutarch i Helte- og Heltindehistorierne og naturligvis de mange moralsk-politiske essays i de Moralske Tanker og i Epistlerne.

Sidst men ikke mindst m� man, som Billeskov Jansen har gjort det, fremh�ve den p�dagogiske genistreg, bogen om Folkeretten og Naturretten, som Holberg skrev p� gennem mange �r, og som han gjorde bedre og bedre. Bogen blev �t af de bedst t�nkte og bedst tilrettelagte moralsk-politiske v�rker fra den f�rste halvdel af 1700-tallet.

Den danske model (den dansk-norske model)

En af de vigtigste 'stationer' i forfatterskabet udg�res af Danmarks og Norges Beskrivelse fra 1729, som ironisk nok har v�ret en smule overset. Bogen er ikke et egentligt vendepunkt - for et s�dant findes ikke hos Holberg - men et 'sted' hvor han p� klart dansk videreudviklede og pr�ciserede sit standpunkt, et standpunkt han allerede havde formuleret i store tr�k og i omrids, fx i forskellige hj�rner af komedierne.

Danmarks og Norges Beskrivelse b�r opfattes som Holberg's politisk-moralske credo. Det var h�r han for alvor - og med stor kraft - erkl�rede sig som �n der n�dvendigvis m�tte st�tte Enev�lden, ikke Enev�lden i almindelighed eller i sin franske form, men i den s�rlige danske udgave som Frederik 3' - med stort skarpsyn og ved beh�ndig man�vreren - havde grundlagt efter de europ�iske religionskriges barbari og efter at den danske adel havde spillet fallit under svenskekrigene.

1660 var i Holberg's optik et n�rmest genialt eksempel p� hvordan der - p� d�n baggrund - kunne foretages et h�lt n�dvendigt, ublodigt og �t af alle forst�et politisk-moralsk paradigmeskifte.

Molesworth som produktivt afs�t

Holberg formulerede i 1729 sit standpunkt med afs�t i en skarp kritik af den engelske Robert Molesworth der havde hudflettet den danske model anno 1692 - bl.a. ved, og ikke ganske uberettiget, at p�st� at de danske f�stebonder var en undertrykt klasse.

Holberg vidste i 1729 - som han havde vist i komedien om den fordrukne Jeppe Nielsen - at mange af f�steb�nderne var undertrykt af omst�ndighederne, men ogs� af sig selv og af deres mangel p� indsigt.

Holberg talte - af indlysende historiske grunde - aldrig for at b�nderne skulle s�tte sig fri, organisere sig, gribe magten og skubbe Kongen, Enev�lden og Herrem�ndene til side, men han anerkendte i stigende grad de dygtige og flittige b�nders indsigt og viden, og han satte ogs� stor pris p� deres jordbundethed.

Tv�rtimod talte og skrev han for at man m�tte reformere �konomien og systemet, at man - p� hver sin plads - skulle g�re sit ypperste for at leve op til hvad man burde kunne forvente af �n. Nu har jeg gjort mit, nu m� I g�res jeres - s�dan s� han p� 'tingene' da han havde investeret i at forbedre nogle af de f�steg�rde han ejede og ikke havde brugt sine penge p� un�dig luksus.

Holberg roste i p�faldende varme vendinger Frederik 4' for i begyndelsen af 1700-tallet at have afskaffet det sj�llandske vornedskab, og man kan - af den senere og latinske Niels Klim - tydeligt forst� at han ikke br�d sig det mindste om at Christian 6' i 1733 havde indf�rt det sn�rende stavnsb�nd, og - m�ske - dr�mte han, undertiden, om at man 'l�ftede' b�nderne?

Fris�ttelse af kvinderne

B�de i Helte- og Heltindehistorierne og i Niels Klim har Holberg analyseret og diskuteret sig frem til at man - med stor samfundsm�ssig fordel - skulle s�tte kvinderne fri, at man skulle lade dem indtage de samfundsm�ssige positioner der svarede til deres evner og at man stillede dem lige med m�ndene.

Han var i s� h�j grad en mand der t�nkte i udviklingsprocesser at han forventede at en s�dan fris�tning ville kalde flere kvindelige kvaliteter frem end man umiddelbart kunne forestille sig.

Holberg var vidtskuende og st�rkt bundet af sin tid

Holberg var overordentlig vidtskuende og fremadseende, men han var ogs� st�rkt begr�nset af sin tid; d�t hverken kan eller skal man bebrejde ham; har vi m�ske noget at prale af, 325 �r efter Holberg's f�dsel?

Holberg byggede p� samfundet som han kendte det omkring 1729, ogs� det agrare samfundsliv der udgjorde det materielle grundlag for ethvert liv p� d�n tid. D�t var hans basis og hans perspektiv for resten af livet, b�de under Christian 6's teatralske t�rketid og under Frederik 5's efterf�lgende glori�se fors�g p� at revitalisere Enev�lden - hvor Holberg, nu oph�jet til Friherre, kunne kaste hele sin formue og sin prestige ind bag opbygningen af en Samfundsvidenskabelig Universitetsskole i Sor�.

The Sor� School of Economics?

�n af d�n tids herostratisk ber�mte skikkelser var den Jacob von Thyboske major Paars der blev sendt til Gr�nland med et detachement soldater og en 'koloni' af frigivne straffefanger for at stabilisere og videref�re Hans Egede's mission med andre midler, for desuden at opspore de forsvundne nordboer i �sterbygd og for - til hest - at bestige indlandsisen. Den thyboske man�vre endte i viel Geschrei und wenig Wolle og bekr�ftede at der, heller ikke d�ngang, var noget der kunne overg� virkeligheden.

Det er et udslag af tilv�relsens bizare ironi at netop denne Paars, hjemkaldt og forfremmet til kommandant i Kors�r, blev anmodet om at levere de kanoner der skulle bruges til at afskyde festsalutterne ved indvielsen af Kongens og Holberg's Universitetsskole.

Det blev i �vrigt indskrevet i retningslinierne for The Sor� School of Economics - som skolen kunne have heddet, havde det v�ret i dag - at man undertiden, men systematisk, skulle vende tingene p� hovedet og lade studenterne udsp�rge professorerne - og dermed f� det bedste op i alle - i stedet for at g� alt for normalt til v�rks og lade professorerne l�se metafysiske beskrivelser og betragtninger op for de kvikke studenter og derefter lade studenterne disputere om ting de ikke havde nogen jordisk chance for at vide noget fornuftigt om.

Manglen p� momentum

Der var imidlertid for lidt momentum i det sor�ske universitetseksperiment, og derfor kom det til at vare nogle �r f�r man igen kunne fors�ge at etablere et egentligt universitet, denne gang placerede man det i '�rs' - i �vrigt med politologi som �t af de mest betydelige studier.

Blandt de s�rligt udvalgte l�rere i Sor� var Sneedorff og Kraft, men d�n der fik den st�rste politiske betydning var m�ske Ove H�egh-Guldberg bedre kendt som d�n der fors�gte at bringe samfundet p� fode efter Christian 7' og Struensee; og efter �n af de mest ber�mte af bachelorerne fra The Sor� School, grev Brandt. D�n Brandt der ligesom guvern�r Paars var d�bt Enevold.

Brandes og den radikale Holberg

Holberg selv var 'konservativ', �n der aktivt ville Enev�lden, men han var ogs� �n der har givet inspiration til forfattere der har t�nkt langt ud over de eksisterende begr�nsninger. �n af dem var Georg Brandes der - i 200 �ret - udgav en biografi, �n af de bedste fremstillinger der endnu er skrevet om Holberg.

Noget af det mest glimrende ved Brandes' bog var fors�get p� at se Holberg, hans liv og forfatterskab i en st�rre - men materielt baseret og historisk begrundet - helhed. Vil man arbejde med Holberg i dag, kan man med fordel g� videre ad d�n vej og diskutere Holberg, ikke under en isoleret litter�r eller filologisk synsvinkel, men under en historisk synsvinkel, vel at m�rke p� en helhedsorienteret og dynamisk m�de der ogs� giver de litter�re og filologiske aspekter d�n store plads de m� have.

rss-adressen (for holberg.nu) er: http://holberg.nu/rss.xml]]>